Fastelavnsboller med marcipan-is

Du behøver altså ikke besvære dig med at bage fastelavnsboller til naboens tiggende unger i Fætter BR dragter. De vil alligevel hellere have en pose Haribo og en 20’er. Nej du skal lave fastelavnsboller til dig selv. Især de her, som er fyldt med hjemmelavet is proppet med marcipan og chokoladestykker. Og hvis du ikke når det til fastelavn, smager de også rigtig godt i april.

Jeg vil gå med til, at det her måske er lige på grænsen af, hvad der er almindeligt acceptabelt at omtale som fastelavnsboller.
På den anden side er det lidt svært egentligt at forklare, hvad definitionen er på en fastelavnsbolle.

Det er noget med en bolle med noget lækkert og sødt fyld i midten. Tit med syltetøj, creme eller marcipan. En kage med andre ord.  Derfor tror jeg godt,  de fleste af os kan blive enige om, at denne klid-bolle hvert fald er at gå over stregen. Hvem fortæller danske kvinder, at de skal holde op med at straffe sig selv!?

Indlægget er sponseret med dejlig marcipan fra Odense


Jeg er ret vild med vandbakkelsesdej, og da det også går godt til is, blev det til opskriften på denne års festalavnsfestkage.
Hvis du ikke har en ismaskine, kan du følge opskriften på marcipan-parfait i stedet.

  • 4 æggeblommer
  • 4 dl mælk
  • 1 dl fløde
  • 110 gram sukker
  • 1 lille nip salt
  • 1 tsk mandelessens
  • 200 gram marcipan
  • 50 gram finthakket mørk chokolade

Vandbakkelser

  • 100 gram smør
  • 2 1/2 dl vand
  • 125 gram hvedemel
  • 3-4 æg

Sådan gør du:

Pisk sukker og æg sammen til en luftig æggesnaps.
Varm mælk og fløde op til lige under kogepunktet (Det må ikke komme op og koge) Kom ca. halvdelen af mælkeblandingen over æggesnapsene og pisk. Kom derefter det hele tilbage i gryden og varm op til det når lige under kogepunktet (igen må det ikke koge) og tykner let.
Riv marcipan groft og kom halvdelen ned til iscremen.
Kom massen i en ismaskine og rør til du har en luftig iscreme. Når det begynder at fryse godt tilsætter du det sidste marcipan og chokoladen.

Og så til bollerne: Kom vand og smør i en gryde og varm op under medium varme. Når smørret er smeltet og væsken er godt varm – næsten kogepunktet – kommer du alt melet i og rører rundt i en fart, til du har en fast dej, der slipper skeen let.

Lad massen køle lidt af, før du pisker æggene i et efter et. Der skal hvert fald tre æg til denne portion – muligvis også fire, afhængig af æggenes størrelse. Dejen skal være ret klistret, men ikke flydende på nogen måde.

Kom dejen i en stof-sprøjtepose og sprøjt kugler ud på bagepapir. Bag dem ved 2oo grader de er hævet og er gyldne – ca 10-15 minutter.

Flæk vandbakkelserne og fyld dem med marcipanis. Drys med kakaopulver.

Se også de andre opskrifter på fastelavnsboller

Fastelavnsboller med is

[adsenseyu2]

 

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top