Falafler med fladbrød og myntedressing

Falafler smager så fantastisk, at selv kødspiserere glemmer at de er til vegansk festmåltid!
Denne portion rækker langt. Måske til 10 personer – men når man først er igang kan man lige så godt lave rigeligt – de kan nemlig fryses.

Der er faktisk kun ét problem med falafler. De smulrer let på panden! Vi har prøvet mange ting, for at undgå det.

  • Tilsætte mel til dejen
  • Tilsætte vand til dejen
  • Tilsætte olie til dejen
  • Stege ved svag varme
  • Stege ved mega meget varme

Nogen skriver, at de ikke koger kikærterne først – det har vi så ikke prøvet, men vi har fundet et andet trick der dur! ÆG!

Så hvis man følger opskriften men glemmer ægget får man dejlig rasp, men altså ingen falafler.

  • 400 g tørre kikærter
  • stort bundt persille
  • 5 fed hvidløg
  • 1 dl tahin
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 løg
  • 1 tsk. hele korianderfrø
  • 1 tsk. hel spidskommen
  • saft af ½ citron
  • 1 spsk. salt
  • Olie til stegning
  • Og ikke mindst 1 æg

Sådan gør du
Læg kikærterne i blød natten over, og kog til de er møre. (1 time eller mere)
Tilsæt alle andre ingredienser og bland det godt sammen i en foodprocessor, blender eller med en stavblender.
Rør ægget i til sidst. Form til kugler, pølser eller frikadeller – her er der metodefrihed – og steg dem på panden i olivenolie til de er gyldne og sprøde udenpå.

Myntedressing

  • 2 dl cremefraiche
  • 1 stor dusk mynte
  • Salt og peber

Sådan gør du
Hak mynten fint og bland det med cremefraiche, salt og peber.

Server falaflerne i hjemmebagte fladbrød med salat, skiver af rødløg og myntedressing.

20120814-182116.jpg

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top