Dorayaki – japanske kager med sød bønnemos

Dorayaki er små japanske kager – sødet med røde bønner! (De smager mange gange bedre, end de lyder. Søde røde bønner er én af japanernes favoritter i slik og kager, og vil du indføres i japanernes noget besynderlige kage/konfekt stil, er det bestemt et af de mere imødekommende ender at starte i! (Feks. meget lettere at spise end geleteret risstivelse og andre besynderligheder…)

Japanerne har utallige varianter af kagedej – oftest dampet – med sød, bønnemos i midten og dorayaki er én af de lækreste, som vi har smagt.
De består af to små, tykke pandekager viklet omkring en klat bønnemos.Er man heldig kan man støde ind i de små doryaki-boder i shopping-centre mm, hvor små japanere spytter friske doryaki ud på stribe.

Mosen er lavet af azuki-bønner, som japanerne selv dyrker. Du kan købe tørrede azukibønner i grønthandlere og asiatiske butikker, men ellers er smagen ikke fundemental anderledes anderledes end kidney-bønner, som du også kan bruge.

Du skal bruge:

200 gram sukker
200 gram opblødte azuki-bønner

2 æg
1 tsk bagepulver
1 spsk honning
1 spsk sukker
2 dl mælk
2 dl mel

Sådan gør du:
Udblød bønnerne natten over og si vandet fra. Kog bønnerne i rigeligt vand til de er helt møre – det tager mindst en time, og muligvis også to. Sigt vandet fra og kom sukkeret i gryden sammen med bønnerne. Varm gryden op til sukkeret smelter og lad det hele koge i 10-15 minutter til du til sidst har en tyktflydende, sød bønnemos. Køl massen helt af.
Pisk æg med bagepulver, sukker og honning. Tilsæt mælk og mel og pist til du har rørt alle klumper ud og har en pandekagedej.
Kom men skefuld olie på en teflonpande og fordel det på hele fladen. Tør evt rester af olie af med et stykke køkkenrulle, så panden kun lige er fedtet let ind.
Kom en skefuld pandekagedej på. Når dejen begynder at boble og løfte sig, vender du den om og bager på den anden side også. Bag alle pandekagerne på denne måde og kold dem bløde ved at lægge dem på en tallerken med et lag sølvpapir over.
Når pandekagerne er kølet af, lægger du dem sammen to og to omkring en skefuld bønnemos. Hvis du synes, at dine pandekager bliver lidt for ujævne i størrelserne kan du stikke dem ud med en udstikkerform bagefter.
Pres kanten godt sammen. Køl af inden servering.

 

Dorayaki

[adsenseyu2]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top