Dill pickles aka syltede agurker med sydstatsaccent

Alle kender den klassiske syltede agurk i tynde skiver, som vi ofte møder på toppen af en skinkekutter eller som sidevogn til en lørdagskylling. Den syltede lille sag er perfekt til at få den klassiske fede danske mad til at virke lettere og mere kælen.

I staterne er alting større, startende ved Donald Trumps komplette idioti (DF’s Kenneth Kristensen Berth er åbenbart stor fan af komplet idioti). Også deres syltede agurker er større, eller tykkere om man vil. Mens vi i Danmark kun kan præstere en agurk på sølle 2 mm., kan man i USA se dem på helt op til en 1 cm. i tykkelse.

Klassiske dill pickles er krydret med hvidløg og dildfrø, som i opskriften her er erstattet af helt ordinær Bilka-dild.

Hvis du i øvrigt gerne vil have din dill pickles serveret på en aluminiumsbakke med bagepapir på, skal du bare tage et smut på Warpigs i Kødbyen. Som tilbehør til din pickles vil jeg anbefale et pund brisket og en kop mac ‘n’ cheese, selvfølgeligt akkompagneret af en imperial stout.

Dill pickles aka syltede agurker med sydstats accant

Ingredienser

  • 3 dl. lagereddike
  • 3 dl. vand
  • 2 fed hvidløg, i tynde skiver
  • 2 tsk salt.
  • 1 agurk i 1 cm. tykke skiver
  • 1 bundt dild, grofthakket
  • 1 tsk. peberkorn
  • 1 laurbærblad

Sådan gør du

  • Varm eddike, vand, laurbærblad, peberkorn og salt op til kogepunktet i en lille kasserolle
  • Kom agurker, dild og hvidløg i et skoldet glas, der kan rumme hele herligheden
  • Hæld den varme lage over agurkerne, sæt låg på og lad det stå i mindst ét døgn
http://raavarecirkus.dk/dill-pickles-aka-syltede-agurker-med-sydstatsaccent/

agurk1

Share Post
Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top