Det er januar. Den tid på året, hvor man for alvor kan begynde at mærke, at det ikke rigtig er sæson for noget som helst. Bortset fra kål, som faktisk stadig vokser i haverne, med mindre de sultne harer har været forbi og gøre en ende på det – som de har hos os.
Kålen er vinterhårdfør og står grøn det meste af vinteren, og det er nu, du skal komme den i gryderne.
Kåltyperne er lige så forskellige, som det du kan stille op med dem.

Kål har mange forcer. Den er billig – og dermed med fordel en af de grøntsager du kan købe økologisk til en fornuftig pris.
De fleste kåltyper dyrkes lokalt, den er hyper sund, velsmagende og kommer i et varieret udbud.

Grønkål
Grønkål er meget andet end stuvet grønkål. Det er en af de mest kraftigt smagende kåltyper med ret kraftige blade. Derfor er den ret egnet kogt, stegt og blancheret, men hvis du snitter den ultra fint kan den også sagtens fungere som salat.

Opskrift på Irish Stew og gratineret colecannon

Irishstew

 

Savoykål
Måske den pæneste af alle kåltyperne, som efterhånden er blevet almindelig i danske supermarkeder. Det er ikke mange år siden, at det krævede stor ihærdighed at samle et savoykål op, som er betydelig mere populær i eks. Frankrig end på de mere nordiske breddegrader. Smagen er mildere end f.eks. grønkål og så vinterhårdfør, at man stadig plukker dem langt ind i vintermånederne.

Opskrift på kåldolmere med mørkt øl og elg

Elgdolmer

 

Blomål
Hvem har ikke fået serveret et overkogt blomkålshoved “maskeret” med thousand island dressing, rejer og dåsemajs?
Hvis du koger blomkål for længe, fremhæver du en uheldig kålsmag. Men let stegt, blancheret og rå er det en suveræn kåltype.

Opskrift på blomkålssalat med cashewnødder

Blomkålsret

 

Romanesco
En smuk kålsort der minder om blonkål. De fleste romansco er udenlandske, hvorfor du også kan købe dem mange steder her om vinteren. Smagen er mild og let sød, og du kan bruge den på samme måde, som du bruger blomkål eller broccoli.

Opskrift på gnocchi med løvstikke og romanesco

gnocchi2

 


Spidskål
Spidskålen er mild og fin i smagen. En god kål for dem der tror, at de ikke kan lide kål.
Sæsonen starter allerede i den tidlige sommer, og du kan få friske spidskål langt ind i efteråret og de tidlige vintermåneder. I dag er den så populær, at den næsten er kommet i selskab med iceberg-salaten og stenfrie vindruer. Det ændrer dog ikke på det faktum, at det er en rigtig dejlig kåltype – ikke mindst som salat.

Opskrift på krustader med spidskål og kylling

Krustader

 

 

[adsenseyu2]

Post Tags
Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top