Dampet bolle aka “Gua Bao” aka “Yum Bun”

De her dampede boller har deres oprindelse i Taiwan og/eller Kina, men den herhjemme ukende kok, David Chang kan vist tildeles æren for at udbrede kendskabet til denne dampede fluffy bolledej. David Chang er den selv samme David Chang som har opfundet bacon dashi. Han driver en række restauranter i New York, hvor der angiveligt skulle være et vist hype omkring restauranterne og især hans Gua Bao.

I London er der en lille biks, med det meget appetitlige navn Yum Bun. Stedet er drevet af Lisa Meyer og man kan kun købe Yum Buns med forskelligt fyld og tilbehør.

I Tokyo så jeg, at en af de større burgerkæder solgte en Gua Bao burger. I Japan har de i øvrigt en svaghed for dampede boller i alle afskygninger.

NB: En rar læser af bloggen har gjort os opmærksom på, at du herhjemme kan få fingre i den dampede bolle på både DimSum og KungFu i København. Men du kan også bare lave den selv.

Bolledej:
360 g. mel
220 ml. vand
10 gær
2 tsk. bagepulver
4 spsk. olie
2 tsk. sukker
1 tsk. salt

Fyld:
2 kyllingelår
4 forårsløg
1 dl. hosin sauce

Bambusdamper
Lidt olie

Sådan gør du:
Start med at blande alle ingredienserne sammen til brødene, undtagen mel. Rør indtil gæren er opløst. Tilsæt så melet, men hold lidt igen til at justere med. Ælt dejen grundigt. Om du bruger håndkraft eller maskine er op til dig.

Hæv dejen ved stuetemperatur i 1 time. Imens koges kyllingelårene i 35-40 min., køles af og pilles. Snit forårløg i tynde ringe.

Bland halvdelen af hosin saucen med kyllingen og smid kyllingekødet i ovenen, under grillen i 5-7 min.

Min nu en gryde frem der har en lidt mindre diameter end din bambusdamper. Fyld den 1/3 op med vand og varm vandet op, men det skal ikke bulderkoge.

Imens deles den færdighævede dej i små kugler af 70 g. og rulles ud til ovaler af 5 mm. tykkelse. Den ene side pensles med lidt olie og lukkes sammen som en østers, således den olierede side mødes. Damp bollerne 2-3 styk. af gangen i 10 min. Nu skule bollerne være bagt og olien har medført at hver bolle forssigtigt kan åbnes og fyldes.

Smør lidt hosin sauce på indersiden af bollen og kom kylling og forårsløg i. Yum bun!

YumBun2

Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top