Dadelkonfekt med marcipan, chokolade og cognac

Tror mange af os har prøvet at proppe dadler med marcipan og overtrække den med chokolade til jul. Her en uge før december-hurlumhejet rigtig tager fat, fik jeg lyst til at gøre kål på den halve pakke marcipan, der havde gemt sig inde i køleskabet. Og med god kvalitetschokolade på lager og en kasse friske dadler, var det bestemt ikke svært at sikre lidt guf til en kold november-aften. 

  • 16 friske dadler
  • 150 gram marcipan
  • 1/2 dl cognac
  • 50 gram sukker
  • 100 gram chokolade

Sådan gør du:
Fjern stenen fra dadlerne. Ælt marcipan med sukker og cognac og stop små kugler af marcipan ind i hver daddel.
Temperer chokoladen og overtræk dadlerne. Her er de pyntet med lidt frysetørret havtorn.

[adsenseyu2]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top