Dadelkompot med balsamico og rosmarin

Gode oste – især dem i den lidt stærke ende af skalaen – har rigtig godt følgeskab af en sød og syrlig kompot. Denne her er lavet på virkelig gode, tørrede dadler, som er til at få fat i på denne tid året.
Her er den serveret med en gedebrie fra Knuthenlund.

Du skal bruge:

  • 200 gram tørrede dadler
  • 1/2 dl balsamico
  • 2 store stængler rosmarin

Sådan gør du:
Befri dadlerne for sten og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en gryde med rosmarinstilkene og balsamicoen og lad det hele simre i 5-10 minutter til du har en syrlig, sød og spicy kompot.
Kompotten kan opbevares i et skoldet, tætsluttende syltetøjsglas i flere uger.

 

Daddelkompot med rosmarin

[adsenseyu1]

Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

Latest comments
  • Hej Louise – undskyld mange gange – jeg kom til at give dig et forkert navn. undskyld …. Jette

  • Hej Mette. Tak for en indbydende opskrift. Det er lige det mine lidt tørre dadler har brug for 🙂
    Godt nytår, jeg glæder mig til fortsat at læse med hos jer.
    venlig hilsen
    Jette

Top