Crumble med brombær og æble

Verdens nemmeste kage er ubetinget en crumble – og jeg lyver ikke når jeg siger, at den kan laves på under 5 minutter + den tid det tager i ovnen. At ingredienserne typisk alle er nogen du har på lager, gør det endnu nemmere (smid de frugter i du har lyst til eller du har i frugtskålen)
Det gør den meget egnet til alle de situationer hvor du skal fremtrylle noget hjemmebagt i en fart: Til uventede gæster, sultne kolleger eller hverdags-desserttrang.

  • 100 gram smør
  • 100 gram sukker
  • 100 gram mel
  • 1 vaniljestang
  • 200 gram brombær (friske eller frostne)
  • 2 store æbler
  • Skallen fra en citron

Sådan laver du crumble med brombær og æble
Bland smør med sukker, mel og vaniliekorn til du har en smuldrende masse.
Skær æbler i tynde skiver, og læg dem i bunden af et smurt ovnfast fad. Kom brombær ovenpå. drys med citronskal og fordel dejen ovenpå. Smid det hele i en 200 grader varm ovn i ca. 15 minutter eller til dejen er sprød og gylden. Server lun eller kold med en skefuld cremefraiche til.

crumble

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top