Cremet gratin med broccoli, blomkål og mascarpone

“Family style” er et mærkat som amerikanerne tit påklistrer opskrifter. Konceptet er vist, at det er mad, man let kan lave til mange uden at skulle have en masse potter og pander i brug, og uden at lille Mason, Aiden eller Chloe får det galt i halsen.
Hvis denne opskrift bliver udgivet i USA, må den helt sikkert kandidere til at få stemplet “family style” – også selv om den er fyldt med mange børns favorit-hadegrøntsag: Broccoli.
Men det er lige nu, at du kan begynde at få spæde, friske broccoli og blomkål, og denne smooth lille sag gør dem stor ære.
Sund? Tja, hvis du er til low carb, high fat, så er den hjemme. Ellers skal du nok tage lidt ekstra af salaten.

  • 1 fed hvidløg
  • 1 løg
  • Olivenolie
  • 1 lille broccoli
  • 1 lille blomkål
  • 1 stor dusk dild
  • 10-12 salvieblade
  • 250 gram mascarpone
  • 50 gram parmesan
  • 1 æg
  • 1 dl fløde
  • salt og peber

Sådan gør du: 
Hak løg og hvidløg fint og sauter det i olivenolie i en dyb pande sammen med salviebladene.
Skær buketter af broccoli og blomkål og kom dem med på panden. Steg i ca fem minutter til de har fået en lille smule farve. Hak dilden fint og kom den i.
Hæld det hele i et ovnfast fad.
Bland mascarpone med fløde, revet parmesan, salt og peber.

Blomkål og broccoli i mascarpone

[adsenseyu1]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top