Cremet fiskesuppe med torsk

Denne fiskesuppe smager fin og elegant. Den tager godt nok lidt tid, for du er nødt til at koge din egen fiskefond. Det er til gengæld umagen værd, og selv om det tager lidt tid, er det på ingen måde en svær ret.
Modsat kalvefond eller kylligefond som skal stå og simre i flere timer, er fiskefond noget lettere at have med at gøre. En halv time og den er klar. Giver du den længere tid, risikerer du at trække bitterstoffer ud af fisken. (Det er ikke så smart, hvis du skulle være i tvivl)
Køb en hel torsk – eller bed din fiskehandler om nogle torskehoveder at koge fond på.
Fiskefonden kan du i øvrigt lave i god tid og fryse ned. Så har du en base at lave suppe på en sen onsdag aften.

  • 3-4 torskehoveder
  • Porretoppe
  • 10 peberkorn
  • 2 laurbærblade
  • En pastinak
  • 1/2 dl Noilly Prat eller tør hvidvin
  • 1 1/2 dl fløde
  • En sjat æbleeddike
  • hvid peber
  • 1-2 porrer
  • 300 gram torskefilet
  • Et lille nip paprika

Sådan gør du:
Fjern gæller og blod fra torskehovederne og skyl dem grundig. Kom torskehovederne i en gryde sammen med krydderier og grøntsager og dæk det hele med vand. Lad det hele simre i 1/2 time ved svag varme. Det må ikke koge.
Efter 1/2 time sier du grøntsager og fiskedele fra. Kog fonden godt ind – det må til gengæld godt foregå ved fuld varme!. Når der 5 dl tilbage, tilsætter du Noilly Prat. Lad det koge lidt ind, før du tilsætter fløden, smager til med salt, peber og æbleeddike. Tilsæt finthakket porre og torskefilet i små bider, og lad det simre med de sidste minutter. Drys med et nip paprika, og server med godt brød og kold hvidvin.

Cremet fiskesuppe

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top