Ærtemayonaise, ærteremoulade? Kald den lige hvad du vil.
Denne cremede dip er god til fisk, til kylling til sprøde grøntsager eller til fritter. Her er den lettet med cremefraiche og du kan lette den yderligere efter behag med yoghurt eller cremefraiche hvis du er til det.

  • 1 æggeblomme
  • 2 dl olie
  • 1 stor tsk sennep
  • Et skvæt eddike eller lidt citronsaft
  • Salt og peber
  • 100 gram ærter (frosne, men optøede er helt ok)
  • 2 spsk creme fraiche
  • Et lille bundt purløg

Sådan gør du:
Lav en klassisk mayonaise ved at piske æggeblommen med sennep, lidt salt og peber og et skvæt eddike eller citronsaft. Pisk langsomt olien i. I starten kun nogle dråber ad gangen, men efter lidt tid i en tynd stråle. Jo mere olie du tilsætter, desto tykkere bliver din mayonaise.
Blend purløg og ærter til en pure og kom mayonaisen ved til det hele har samlet sig til. Rør blandingen op med cremefraiche og smag til med salt, peber og evt lidt mere eddike eller citronsaft.

[adsenseyu2]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top