Cook the book: Hvedetortillaer fra “Ægte mexicanske tacos”

De rigtige tortillas er med masa harina (majsmel), men det har man dels sjældent i køkkenskabet, og dels er det noget besværligt at rulle ud. Derfor er nordboere som os fritaget for at gøre forsøget, og må godt bage dem med hvede i stedet.
Det mener Malin Eriksson hvert fald i bogen “Ægte mexicanske tacos”, hvor opskriften her er fra. Men en bunke friske tacos er man godt igang med at udforske det mexicanske køkken.
Opskriften siger, at der bliver mellem 16 eller 20 tortillaer, men det må kræve en helt særlig rulleteknik. Jeg kan max få 10 små ud af portionen.
Det her er en rigtig god opskrift på tortillaer. De bliver super smidige og medgørlige dels af smørret og dels af, at dejen lige finder sig selv i foodprocessoren. Har du ikke sådan en fyr, kan du sagtens lave dem i hånden i stedet, men det bliver ikke helt så godt.

  • 50 gram smør
  • 5 dl hvedemel
  • 1/2 tsk salt
  • 2 dl kogende vand

Sådan gør du
Kom smør, salt og hvedemel i en foodprocessor og blend til du har en smulrende konsistens.
Tilsæt vandet mens maskinen kører, og kør videre til du har en smidig dej.
Læg dejen på et meldrysset bord, skær den ud i lige store stykker og tril dem til kugler. Rul kuglerne ud med en kagerulle.
Bag dem på en tør, varm pande ved jævn varme på begge sider, de de lige netop har fået lidt farve.

taco1

[adsenseyu1]

Post Tags
Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top