Citronis med græsk yoghurt og honning

Honning, citron, græsk yoghurt er tre af søjlerne i det græske køkken. Blandet sammen og smidt på frost er det ikke langt fra en is, der på perfekt vis afslutter et græsk måltid. En kugle i et glas er nok, men du kan sevfølgelig også servere den med frisk frugt, et par sprøde tuilles eller som tilbehør til en dessert-kage.

  • 500 gram græsk yoghurt
  • 1 1/2 dl fløde
  • saft og skal fra en citron
  • 125 gram honning

Sådan gør du:
Kom honning i en lille gryde og smelt det. Køl det af.
Bland græsk yoghurt med citronskal og saft. Når honningen er afkølet pisker du det i yoghurten.
Pisk fløden stiv og vend den sammen med yoghurten og honningen. Kom isen i en plasticbeholder og sæt den på frys. Hver anden time tager du den ud og pisker den igennem. Isen er klar efter 6-8 timer.

[adsenseyu2]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

Latest comment
  • Uhh mums den lyder god den is … og som én for mig der ikke har en ismaskine.

    Tak for den opskrift!

Top