Chickenwings med citron og timian

Chickenwings – er kyllingevinger på dansk – er en fabelagtig spise, selv om jeg på fornemmelsen, at mange smider dem lige lukt i skraldespanden sammen med skroget fra den fortærede lørdags-kyllerylle.
Det er ikke for sjov, at de er ret hotte over-seas, for hvis du marinerer dem og griller dem, får du knasende sprøde og saftige stykker kylling.
Typisk får de en omgang bbq-marinade, men her har de i stedet fået et mere europæisk twist med timian og citron, der som altid klæder det fede kyllingekød rigtig godt.

Her i huset er det blevet fast praksis, når en kylling indfinder sig på adressen, at skære vingerne af, og gemme dem i fryseren. Når en tre.-fire kyllinger så har været forbi skærebrættet, er der pludselig nok vinger til et helt måltid.
(Men det er nok fordi, vi har valgt at bruge lidt flere penge på de dyr vi spiser, og dermed skal der ikke gå noget til spilde. Du slipper for en gloriepudsende opsang om budget-kyllinger for denne gang, men du kan selv klikke her hvis du trænger til en.)

Du kan servere dine chickenwings på mange måder, men helt klassisk med hjemmekogte fritter og lidt coleslaw er du sikker på, at det bliver en god aften.

  • Vinger fra 3-5 kyllinger delt i over- og undervinger
  • Et lille bundt timian
  • Skal og saft fra en citron
  • 1 dl olivenolie
  • Salt og peber
  • 2 tsk chiliolie eller lidt stødt chili

Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne og lad det marinere i nogle timer.
Vend kyllingevingerne i et ildfast fad med skindsiden opad og steg dem i ca. 35 minutter ved 200 grad. Slut af med grill til sidst for at få skindet helt sprødt.

[adsenseyu2]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top