Det her er sidste ret i cheapass-ugen, hvor vi har spist billig mad for under 20 kr pr. dag. De her er sådan et “all-in-one” måltid, bestående af en bulgursalat serveret på stegte skiver af aubergine.
De kan spises som de er – men lad os være ærlige; under andre omstændigheder ville vi nok servere dem sammen med eks. nogle lammekoteletter, nogle grillede spyd eller andet godt.
Ikke desto mindre smager de rigtig godt. Aubergine er en af de grøntsager, der bare har rigtig godt at af få godt med varme på en grill eller en rigtig varm pande, så de kan smide noget væske af sig, så giv dem ikke for lidt.
- 1 aubergine
- Olivenolie
- Salt og peber
- 2 dl bulgur
- 2 gulerødder
- 1 peberfrugt
- 1 lille dusk persille
- 1 chili
- Pecorino
- Skær auberginen i lange, tynde strimler/skiver og steg dem på en varm pande på begge sider i lidt olivenolie. Læg på et fad og drys med salt og peber.
- Kog bulguren efter pakkens anvisning.
- Riv gulerødder og skær peberfrugt i små stykker.
- Bland gulerødder og peberfrugt med bulgur. Smag til med salt og peber.
- Fordel bulgurblandningen på auberginerne.
- Hak persillen fint og fordel den sammen med finthakket chili.
- Riv pecorionen over og server.
[adsenseyu2]