HomeVerden (Page 3)

Verden

Creme catalana er spaniernes pendant til den franske creme brule. Ligheden er slående, og hvem der kom først, skal være usagt.
Forskellen består i tilberedningen: hvor franskmændende får deres creme til at sætte sig over vandbad, får catalonierne deres creme til at sætte sig med en smule majsmel.
I catalonien smager man også ofte den klassiske creme til med lidt kanel og citron, hvor franskmændene er mere til vanilje i den klassiske variant.
Den spanske creme er en smule nemmere at tilberede, og så er den en fin afslutning på en god tapas-aften.

Ansjoser er på ethvert tapaskort og er samtidigt én af de nemmeste tapas, du overhovedet kan servere. Hvis du altså bruger ansjoser fra dåse. Du er naturligvis også velkommen til at starte fra bunden med helt friske fisk.
I Spanien har man frygtelig gode ansjoser på dåse, og de kan spises som de er, men de bliver ekstra fine af lige at blive frisket op med lidt frisk olivenolie og lidt krydderurter.

I Spanien er man glad for sin tortilla de patatas, som ret beset er en stor omelet eller æggekage bagt med skiver af kartoffel. Du kan få et lille stykke som tapas, en hel sydende pande på bordet til deling eller den kolde tortilla serveret som fyldet i en sandwich. Det er voldsomt godt alt sammen.

Tomatbrød – ristet brød gnedet med hvidløg, frisk tomat og olivenolie – er fast tilbehør i Catalonien, andre steder i Spanien kommer den med skiver af friskskåret skinke eller blot lidt friskt brød.
Sortfodsskinken er optional, og hiver du den ud af regnstykket, har du fantastisk vegetarisk ret. Men helt ærligt – du skal unde dig selv at slå et smut forbi en forretning, der kan skære dig nogle skiver af den bedste sortfods-skinke på hylderne.
Du kommer langt med serrano, men den spanske sortfodsskinke er en historie helt for sig selv. De kommer i mange prislejre og lige her hænger pris og smag fuldstændig sammen.

 

aka waffels and fried partridge – et lille tvist på sydstatsklassikeren “waffels and fried chicken”. Hvis du er typen, der kun spiser et måltid om dagen, så er der her perfekt mad for dig: Morgenmad og aftensmad i ét. Jeg ved ikke, hvorfor amerikanerne har så stor forkærlighed for at blade det søde og salte på så dramatisk vis, men spøjst er det. Lige pludselig giver “appelskivers and medisterpols” mening. Hvornår er der nogen, der laver havregryn med frikadeller?

Der skulle efter sigende findes to versioner af waffels an chicken i Guds eget land. En med fried chicken og en med kyllingeplukkød og hvid sauce oven på vaflen. Den førstnævnte er en klassiker inden for soul food, mens den anden skulle være nærmes ukendt og fra Pennsylvania.

Alt andet lige, må det her være en hyldest til, hvad man med et pænt udtryk kan kalde amerikanernes uhøjtidelige tilgang til kogekunst. Og så vil jeg undskylde, at de rikke indgår nogen form for halvfabrika eller mix i opskriften, hvilket disker den totalt ift. autencitet.

Denne ret er den direkte vej ud af en en vinterdepression. Retten tager ikke mange minutter at lave, og hvis du smider den færdige fisk på et bananblad og server  nogle kolde øl til, er det næsten som at være på ferie.
Tilberedningsmetoden er lidt anderledes end noget du måske har prøvet før. Fisken skal nemlig helst tilberedes i så hel tilstand som muligt – det betyder at den helst skal renses uden at skære kroppen op. Det kan din dygtige fiskehandler hjælpe dig med. Derefter stopper du lækkerier ind i munden på den og gnider den i salt.
Rødfisk er lette at genkende på den flotte røde krop og de gigantiske øjne der popper, når den bliver hevet op af dybet. Du kan dog sagtens lave pla pao med de fleste andre slags hele fisk.

Denne ret har et langt bedre navn, som lyder meget mere fancy. Men jeg har glemt det i forbifarten, og derfor kalder vi den nu bare for det den er! Og det er altså virkelig noget!
Retten har jeg lært at lave af en pakistansk kvinde, hvis døtre jeg har lært at lave mad i en lokal forening på Amager.
Og pakistanske kvinder bruger ikke opskrifter, siger min erfaring mig, så her er en tilnærmelsesvis gengivelse. Til gengæld bruger de ret meget olivenolie, og det er i virkeligheden hemmeligheden bag, at alt indisk og pakistansk mad smager voldsomt godt.  Så lad det være det bedste tip inden du går igang: sparer du på olien, gør du det forkert.
Til gengæld kan du godt spare den dyre, koldpressede jomfru til en anden gang og købe en billig en af slagsen.
Retten smager godt i sig selv – f.eks med aloo paratha, men du kunne også servere et par stegte lammeskanker til.

Top