HomeVerden (Page 2)

Verden

De her fritter fik vi første gang for mange år tilbage, og forleden kom jeg igen i tanke om, hvor godt friteret polenta smager!
Norditalierne er ret glade for deres kogte majsgrød, som vi ikke helt har samme tradition for, men de her fritter kan overbevise selv den største polenta-modstander!
De er knasende sprøde, rygende varme og rosmarinen tilfører en masser lækkerhed.
Spis dem til et glas hvidvin eller en campari soda på terrassen som en lille sprød antipasti.

Forleden var der snitbønner hos grønthandleren, og så er det med at slå til, for de er både pæne og smager virkelig godt. Smagen minder om almindelig grønne bønner, men de er lidt mildere i det og har en lidt mere sprød og saftig konsistens – lidt hen ad snap-ærter.
De skal tilberedes ret nænsomt – jeg kunne godt forestille mig, at de var temmelig hæslige i en overkogt udgave. Så blancher dem kun lige og giv dem derefter en tur på en glohed pande. Her er de tilsmag med en god parmesan og lidt rosmarin, og mere kræver de ikke. Vi spiste dem til nogle spyd med lever, salvie og panchetta, men de fungerer godt til alt slags kød.

Zabaglione er italiensk for sabayon og på dansk har vi desværre kun det lidt mindre floriserende “vinskumsauce” som betegnelse. Resultatet er det samme uanset betegnelse; en luftig creme lavet af sukker og æggeblommer og en vin eller likør efter ønske. Du kan bruge cremen oven på is eller bagt frugt, men den smager altså ret godt i sig selv bare serveret med lidt sprødt at dyppe i.
Vi kører italiensk tema i denne uge og derfor er denne lavet med marsala-vin, men du kan snildt bruge en portvin, en sød sherry, vermouth eller faktisk en hvilken som helst vin. De friske smider en Ardbeg 10 i – det kan jeg dog ikke anbefale!
Det tager lidt tid at lave en god zabaglione og det er en god ide, ikke at gemme elpiskeren alt for langt væk. Piskningen er alfa og omega for resultatet, som helst skal blive et luftigt og silkeblød creme. Det kræver at man pisker rigtig meget luft ind i massen og til slut ender med så små luftbobler, at du nærmest ikke kan se dem.

Ladyfingers er alfa og omega i en tiramisu, og de koster ikke mange kroner at købe. Men faktisk er de også ret nemme at bage selv, og så smager de cirka 10 gange bedre – især helt nybagte. Faktisk tror jeg ikke, at jeg ville have lyst til at spise en ladyfinger fra supermarkedet med mindre den var godt camoufleret af et lag mascarponecreme og lidt booze, men de hjemmelavede smager så godt, at du kan spise dem som sprødt tilbehør til alle mulige dessertcremer eller bare en kop espresso.

Hov, der er nogen der har drysset rosiner over min fisk!
Sarde in saor er italienernes svar på vores syltede, stegte sild, og det både lyder og ser ret besynderligt ud men holder et hundrede procent. Især sådan en lidt lun sommeraften på altanen med en humpel godt brød. Retten er kendt fra Venedig og laves oprindeligt med sardiner, der steges i svinefedt. Solsikkeolie smagt til med olivenolie kan dog også gøre det. Rosiner og pinjekerner er valgfrie, men de giver både noget sødme og en anelse crunch.
Det kan være lidt svært at skaffe friske sardiner på vores breddegrader, idet de mest lever og fiskes længere sydpå, men er du heldig at se dem på fiskemarkedet, så skynd dig at hente et halvt kilo hjem. De koster ikke mange kroner, er spækket med sunde fiskeolier og sådan nogle nystegte krabater smager vanedannende godt.
Retten skal stå natten over og sætte sig, så start i god tid.

Med bare få gode råvarer kan man komme rigtig, rigtig langt. De her små hapsere ser ikke ud af meget, men de er lavet med den allerbedste parmesan og helt frisk salvie, og så forsvinder sådan et fad med lune stykker brød ristet i god olivenolie altså forbløffende hurtigt. 
Creme al balsamico er en cremet type balsamico, der er sød og cremet og frugtig i smagen. Den bruges ofte til desserter, men gør sig også rigtig godt til parmesanen.

Risotto er noget af det hyggeligste at tumle rundt i køkkenet med – det er på samme tid både afslappende og klimaksopbyggende at røre rundt i nogle håndfulde ris, mens man langsomt tilsætter hvidvin og boullion.
Og nej – man kan ikke springe over hvor gærdet er lavest og lave den i ovnen. Og nej, du kan ikke spare på fedtet og lave en sund risotto. En risotto er, hvad den er: Langsomt tilberedte ris med rigelige mængder af parmesan og smør.
Af samme grund står den egentlig ikke så ofte på menuen herhjemme, men engang imellem får man lyst til at svælge i carb og smeltet parmesan. Denne her er måske én af de allersundeste risotto varianter. Spækfyldt med spæde grøntsager, som er fuldstændig fantastiske lige nu: spæde gulerødder, friskbælgede ærter, grønne asparges, små squash og sprødt fennikel.
Og så lige til sidst – en risotto skal være ret flydende. Så kan du komme den i en udstikkerform, løfte den igen og den står af sig selv….ja så kan du lige så godt kassere den. Risotto er ikke posh mad. Det er en grød. Punktum.

Patata bravas er altid den tapas, vi først bestiller, når vi er i Spanien. Det er egentlig frygtelig simpelt, men der er bare et eller andet med de sprøde kartofler, den spicy bravas-sauce og den skarpe aioli, som bare er ualmindelig hyggeligt at sidde og hapse af.
På nogle tapasbarer blander de bravas-saucen med aioli eller serverer den uden aioli. Dertil er der bare at sige, at det skal de lade være med. Den er absolut bedst, når man får begge saucer til og selv kan sidde og dosere lidt.
Det er en af de få kartoffelretter, som kun bliver bedre med et glas cava til.

Top