HomeVegetar (Page 6)

Vegetar

Nu må det være slut med alt det japanske tang og miso, for herhjemme er det højsæson for bugnende mængder friske grøntsager, som vi vist også trænger til at få kastet et blik på.
Samtidig er det NU, du skal en smut ud til kysten og hamstre havtornbær, som både er hypermoderne, sunde, velsmagende og pænt tjekkede i en salat.
Samtidig er det nu, du får de bedste rødbeder, og sammen med lidt feta har du faktisk basis for et total lækker sensommer-salat.
Hvis du kender nogen der kender nogen, der selv dyrker rødbeder skal du prøve at lokke et par friskopgravede ud af dem. Hvis du ikke venter for længe, kan du sagtens spise de grønne blade, der vokser over jorden – de smager sjovt nok også af rødbede.

Miso-suppe er slutningen på ethvert japansk måltid. Morgen, middag og aften. Du får en skålfuld misosuppe, mens du venter på din sushi, inden (eller efter) du får dine tempura serveret og ja, selv om morgenen, når du egentlig bare har lyst til en kop kaffe og en croissant, dukker der en lille, energisk japaner op med en skålfuld miso-suppe, lidt tangsalat og noget friskkogt tofu. It´s no fucking joke!
Miso-suppen er hellig for japanerne, og det virker som om, de ikke kan få nok.

Miso-suppe kan laves på mange måder, men hovedessensen er den japanske fond dashi og miso, der består af gærede soyabønner.
Kombinationen af tørret fisk, kombutang og gærede soyabønner giver en smag, der er smækfuld af umami, og når du har drukket en skålfuld føles det som om, du har spist en halv ko, hvilket er ret fantastisk taget i betragtning af, at suppen aldrig har set mere end højst lidt tørret fisk. Af samme grund er miso-suppen ret appetit-balancerende.
De fleste miso-supper du får serveret i Japan er helt simple og uden fyld af nogen art. Nu er jeg ikke ekspert, men jeg har indsamlet lidt miso-data; to ugers rundrejse i Japan gange tre daglige måltider bliver alligevel til nogle miso-supper, og på baggrund af den emperi mener jeg mig i stand til at kloge den vældig meget på miso-suppe.
Vi fik den ofte serveret med forårsløg, lidt svampe, yndige tang-sløjfer eller nogle tern af tofu. Nogle gange var suppen kogt på shitake-svampe eller bittesmå muslinger i stedet for den traditionelle bonito. Her får du en basis-opskrift, som du kan lave til morgenmad i morgen, hvis du trænger til at skifte dine havregryn og skyr-produkter ud.

“Hvis du ved enkelte lejligheder har spist hijiki-tang, er det usandsynligt at risikoen for at få kræft er øget betydeligt på grund af dette indtag. Man du bør dog ikke spise hijiki-tang fremover”, skriver fødevarestyrelsen på deres hjemmeside og anbefaler, at man “kasserer produktet eller leverer det tilbage til købsstedet”, hvis man skulle være så dum/uvidende/uheldig at komme hjem med sådan en pakke højradioaktiv tørret tang. 
(Men de mener selvfølgelig også, at du endelig bare skal spise grøntsager fra frost.)
Hvis du allerede er skræmt fra vid og sans, ja så hold dig blot fra hijiki-tangsalaten. Men du skal bare lige vide, at japanerne har spist hijiki tang i årtusinder og alligevel har verdens højeste levealder. (De har i øvrigt heller ingen overvægtsproblemer. diabetesbomber og andre livsstilssygdomme som kommer af forkert – og for meget – kost…)

Mange familier har deres pizzeria-pizzas, grillkyllinger med pommesfriter og deslige som det lette måltidsløsning, når arbejdsdagen slutter lidt sent og lysten til at lave mad er begrænset.
Men vi er top hellige og har vores frittata! Og kan godt lide at fortælle om det. Så mange tak fordi du læser med!
Men hvis jeg nu lige må uddybe, så er fritatta  (eller æggekage på dansk) bare noget af det hurtigste at bakse sammen, og det kan laves med stort set enhver rest grøntsag, kød eller ost du har i køleskabet. Du skal bare huske, at du aldrig må løbe tør for æg. Aldrig nogensinde!

Fra Napoli har vi fået pizzaen, mozerellaen og tomatsaue. Og røræg med ansjos. Og halli hallo, det er noget der holder!
Opskriften er fra “Antipasti, ciccette og andre italienske småretter” let tilpasset af os, så den fik lige lidt mere tomat….og mozerella….
Bogen forslår, at man spiser retten som antipasti i små glas, severet med teske. Betyder det, at det er forkert, at spise den som morgenmad? Eller hovedret? Æg og ansjos er vanedannende, og når den så bliver omdannet til silkeblød røræg, tror man, at man kan leve af napoliansk røræg resten af sit liv.

Jeg er i min fermenterede periode for tiden. Alt kan og skal fermenteres. Det startede med kartofler, så æbler, min kat da den vækkede mig kl. 3 om natten for at få mad, Thomas da han fangede flere fisk end mig og kinakål. Alt skal dø og genoplives med fermentering.
Der er nogle der mener, at fermentering af råvarer har en sundhedsfremmende effekt. Jeg kan nu bare godt lide smagen af fermenteret kat.
Efter jeg havde lavet min første portion kimchi, kom min bedre(vidende) halvdel, Louise med spørgsmålet; “hvad skal vi så bruge al den kimchi til?”.
Det kunne jeg naturligvis ikke svare på. Det eneste jeg er interesseret i, er at få ting til at smage surt. Det var en et klassisk eksempel på proces før mål, så jeg var sådan lidt…

giphy

 

Kimchi er sauerkraut på koreansk og en slags ninjamad.

tnmt

Ud over at være ninjamad er der er også en masse sundhedfremmende bla bla ved at spise kimchi. I opskriften er der brugt kinakål, men kimchi kan lavet af alt muligt og variere fra årstid til årstid.

Det der gør en ellers røvsyg kinakål lidt spændende er fermentering. Det fermenterede består i en mælkesyregæring. Den kommer mere eller mindre af sig selv, men jeg gav opskriften lidt uortodoks EPO, i form af en sjat hjemmelavet lambic-øl. Det er en mælgesyregæret belgisk øltype. Jeg har selv brugt en Brettanomyces Bruxellensis, men man kan sagtens lade tilfældighederne råde…

Det er helt traditionelt at bruge noget chilihejs fra Korea ved navn gochugaru, med jeg benyttede mig af dameblads-husmor-tricket og købte noget færdiglavet kimchi-pasta med en sand overflod af E-numre fra Den Kinesiske Købmand.

Kimchi kan du bruge i alt fra klassiske korianske nudelretter, til hot dogs, burgere og omeletter. Du kan også spise det rå fra glasset, hvis du har tømmermænd.

“Family style” er et mærkat som amerikanerne tit påklistrer opskrifter. Konceptet er vist, at det er mad, man let kan lave til mange uden at skulle have en masse potter og pander i brug, og uden at lille Mason, Aiden eller Chloe får det galt i halsen.
Hvis denne opskrift bliver udgivet i USA, må den helt sikkert kandidere til at få stemplet “family style” – også selv om den er fyldt med mange børns favorit-hadegrøntsag: Broccoli.
Men det er lige nu, at du kan begynde at få spæde, friske broccoli og blomkål, og denne smooth lille sag gør dem stor ære.
Sund? Tja, hvis du er til low carb, high fat, så er den hjemme. Ellers skal du nok tage lidt ekstra af salaten.

Det er ikke fordi, vi er ved at blive vegetarer, på vej med en salat-kogebog eller bare er blevet enormt sunde at bloggen for tiden vrimler med salater. Det er såmænd bare blevet sommer, og så har vi en tendens til at skifte oksehøjreben, pasta og gryderetter ud med friske salater for en stund. Bare lige til vitamindepoterne er genopfyldte og vi har fået nydt alt det sprøde, friske, der vrimler op af jorden. Nå ja, og så forsøger vi at holde os lidt væk fra stivelse og sukker for en stund. Bare lige så figuren er på plads og vi kan give den gas, når sommerferien står for døren om få uger.
Hvis du er én af dem der svært at se salat som andet end iceberg med agurketern og dåsemajs, så kig lige efter her, for denne salat er fænomenal-fantastisk.
Vi serverede den til en ovnbagt lakseside med krydderurter og citron.

Top