HomeVegetar (Page 5)

Vegetar

Denne ret har et langt bedre navn, som lyder meget mere fancy. Men jeg har glemt det i forbifarten, og derfor kalder vi den nu bare for det den er! Og det er altså virkelig noget!
Retten har jeg lært at lave af en pakistansk kvinde, hvis døtre jeg har lært at lave mad i en lokal forening på Amager.
Og pakistanske kvinder bruger ikke opskrifter, siger min erfaring mig, så her er en tilnærmelsesvis gengivelse. Til gengæld bruger de ret meget olivenolie, og det er i virkeligheden hemmeligheden bag, at alt indisk og pakistansk mad smager voldsomt godt.  Så lad det være det bedste tip inden du går igang: sparer du på olien, gør du det forkert.
Til gengæld kan du godt spare den dyre, koldpressede jomfru til en anden gang og købe en billig en af slagsen.
Retten smager godt i sig selv – f.eks med aloo paratha, men du kunne også servere et par stegte lammeskanker til.

Her er lasagnen du både kan servere til vegetarer og selv gider spise! Og så er det nu, mens det bugner af svampe du skal give den gas. Du kan sagtens lave den kun med champignoner, men kan du skaffe nogle blandede svampe – kantareller, portobello eller karl-johan – bliver den kun endnu bedre!
Du skal være velkommen til at lave dine egne lasagneplader, men du kan også (som her) slippe fint afsted med at købe nogle gode, tørrede slags

Denne suppe blev i går redningen på en rimelig lang mandag, efter en rimelig lang weekend.
Du får også lige opskriften, for nogen gange kan sådan en suppe være rar lige at have i bagærmet. Dels fordi den smager fuldstændig forrygende, men lige så meget fordi den tager under fem minutter at tilberede, og derefter skal den bare have ti minutter i gryden
Den er lavet med limeblade, som du kan købe tørrede eller på frys hos din asiatiske købmand.

Du kan evt servere den med poppede, vilde ris, som ligeledes kan poppes på et øjeblik.

“Jeg skal lave ´menemen´”, proklamerede jeg ikke uden en vis stolthed til min ualmindeligt rare, lokale, tyrkiske købmand, da jeg svingede tomater, koriander og den gode olivenolie op på disken.
Han fik øjnene helt op i panden og så ærlig talt ud som om, jeg netop havde fortalt ham, at jeg havde i sinde, at tilberede naboens uopdragne 3-årige som grydesteg.
“Nu?”, spurgte han forundret og kiggede på uret, som var tæt på at nærme sig 18.00.
“Og med det der”, spurgte han endnu mere bekymret og pegede på min sprudlende, grønne koriander.
Jeg nikkede som en glad julegris, ikke så lidt stolt af husstandens gastronomiske verdens-udsyn, men kunne hurtigt lure foruroligelsen, der stod malet i hans ansigt, mens jeg frejdigt var igang med at smadre et af de tyrkiske køkkens stoltheder med min uvidenhed.

Nå men menemen er altså en tyrkisk ret, der traditionelt spises som morgenmad. Den må endelig ikke mangle olivenolie.  Men koriander er ikke en del af pakken, må du forstå!
Det er persille derimod. Og feta. Og champignon hvis du har lyst. Men altså ikke koriander!
Men det smager vildt godt med koriander, så gør det alligevel!

Bagte grøntsager med masser af cremet yoghurt og feta i rigelige mængder er bare altid en succes. På en normal hverdag ville vi spice den op med masser af frisk rosmarin, olivenolie i rigelige mængder og måske lidt lammekrone on the side.
Men i denne uge er det spareuge, mens vi forsøger at finde ud af, om man kan spise lowcarb og dyrevenligt for under 150 på en uge. 

Men retten fungerer faktisk godt helt uden alt det der luksus. Du skal bare tilberede grøntsagerne rigtigt – og længe. Det betyder, at de skal være møre og gennembagte inden de møder gratinen. Fetaen er et must og sætter prikken over i’et.
Ikke værst!

Dhal er grundkost i Indien. Dels fordi det er billig, sundt og vegetarisk, men også fordi det smager ganske hæderligt. Indrømmet, jeg ville hellere sætte tænderne i en grillet cotes de boeuf. Når det så er skrevet, har pengepungen, CO2 niveauet, koen og vægten godt af, at man en engang imellem tager et vegetarmåltid af den billige slags.
Denne uge kører vi lavbudget-kost på bloggen, hvor vi spiser low-carb, dyrevenlig mad for under 150 kroner om ugen. Vi kalder det “cheapass”.

Denne opskrift er på en meget basal, version som i sig selv er ganske god, men sagtens kan piftes op af ingefær, spidskommen, tørret og frisk koriander, samt mere chili. Det er helt op til dig selv, din ugebudget og hvad du har stående på hylderne.

Som flittige læsere af bloggen (hej mor) ved, så har vi en lille urban have på 16 m2. Den giver ikke meget, men rødbedehøsten er særdeles god i år – vi er nok oppe på en 15-20 stk. Og tro mig, friskhøstet rødbede smager noget mere spændende end en af de der hengemte supermarkeds-monstre.

Derfor lister der sig rødbeder ind i dagsmenuen for tiden. Ud over at alt hvad der dyrkes, skal spises, så hader jeg også at smide mad ud. Her kunne jeg så godt komme med en meget lang moralpræken om madspild og CO2 udledning, men det vil jeg afholde mig fra. Det der piner mig ved at smide mad ud, er tanken om alle de lækre retter, det kunne blive til: Syltede rødbeder med flødeskum og fishsauce, blåskimmelost med brunet smør og rejer og klassikeren ristet blomkål, syltede agurker og jordbærsyltetøj….

Ud over rødbeder, fylder off bits og hø meget for tiden. Jeg havde ikke mulighed for snige nogle hanekamme ind i retten, så det blev hø i stedet. Faktisk har vi købt en stor pose (i hamstersektionen i Bilka) til at lave høbagt selleri med. Langt mere end vi skulle bruge, men jeg nægter af smide noget af den meget fine hø ud. Indtil videre er det blevet til at bage med hø, røge med hø og krydre med hø. Next step: Hø-fermentering!

Det her er sprøde kålchips ovenpå en kærnemælk/kaffe-smoothie. Smager det godt? Det er subjektivt, men jeg kan forsikre om, at det ikke er en ret man hurtigt glemmer.

Retten lægger sig derfor i slipstrømmen på Rasmus Grønbechs “caviar og banan”, min egen fars “banan og torsk med chili og ost”, “pindsvin med unger” og “syltede ansjoser med hyldeblomst-gele” fra El Cellar de Can Rocca. Alt sammen noget mange har spist, syntes om eller ej, men aldrig glemmer….

Hvis kæmpe-støvbold er svampenes svar på en bøf, så må kejserhatten være ditto pølse. Alt andet lige er kejserhatten en svamp med gods i. Konsistensen er ret tæt, og eftersom den kan blive relativt stor, er det nærmest den lille nuttede enoki’s modsætning.

Smagen er lidt som uristede peanuts. Dvs. at den skal parres med ingredienser, der på samme måde ikke er super dominerende og gerne med lidt syre, da svampen ellers kan fremstå lidt fad.

Top