HomeThailand

Thailand

Dette er på ingen måde en autentisk opskrift på thailandske kyllingespyd, men derimod en tøm-køleskabs-verison af en thai-mad-uge. Faktisk er det her sandsynligvis lige så thai, som ellerten kan køre langt på en opladning.

Og så tænker du nok; “kan man overhovedet smage, at kyllingestykkerne er monteret på et styke halvvissent citrongræs?”. Det hurtige svar er nope, nada, niks, nej, no, njet og det modsatte af si – men det ser da meget cool ud.

Jeg vil heller ikke påstå, at jeg er den første der har smidt noget kød på citrongræs, hvilket thairetten Nem Lui Hue er et eksempel på.

Denne ret er den direkte vej ud af en en vinterdepression. Retten tager ikke mange minutter at lave, og hvis du smider den færdige fisk på et bananblad og server  nogle kolde øl til, er det næsten som at være på ferie.
Tilberedningsmetoden er lidt anderledes end noget du måske har prøvet før. Fisken skal nemlig helst tilberedes i så hel tilstand som muligt – det betyder at den helst skal renses uden at skære kroppen op. Det kan din dygtige fiskehandler hjælpe dig med. Derefter stopper du lækkerier ind i munden på den og gnider den i salt.
Rødfisk er lette at genkende på den flotte røde krop og de gigantiske øjne der popper, når den bliver hevet op af dybet. Du kan dog sagtens lave pla pao med de fleste andre slags hele fisk.

“Hvis du fortæller mig, hvornår du har købt citrongræs, så fortæller jeg også dig, hvornår jeg har købt citrongræs. Så ved vi begge to hvornår nogen af os køber citrongræs. Hvis du køber citrongræs og jeg køber citrongræs, så har vi lige pludselig meget citrongræs”.
Nogenlunde sådan forløb en diskussion forleden.
Og på den måde endte vi op med 14 stængler citrongræs i køleskabet. Bevares, citrongræs smager godt, men der er også en overlægger for, hvor meget citrongræs man kan bruge i en karrypasta eller i en gryderet. Kreativiteten (dvs. en Google-søgning) måtte sættes i værk.

Thailands “nationalret” indeholder alle nationens primære smage og er en fin introduktion til thailandsk mad: Fishsauce, tamarind, tigerrejer, lime, hvidløg, galanga, tofu, æg og risnudler. Alt det første for at udbrede en nationalfølelse, og det allersidste efter sigende  for at strække risen og holde risforbruget nede under 2. verdenskrig.

Herhjemme er det en tradition, at vi lillejuleaften spiser medister og grønlangkål. Bagefter står den på æbleskiver. Denne Jul kom vi aldrig til æbleskiverne pga. mæthed. Derfor blev de serveret til morgenmad! Og ja, jeg stod tidligt op for at lave æbleskivedej og bage dem juleaftensmorgen. I ren og skær mismod over at have givet op på æbleskiverne lillejuleaften, besluttede jeg mig for at æbleskivepanden skulle svinges lidt oftere i det nye år. Prøv lige at tænk på hvor bizar en pande en æbleskivepande er. Den ligner jo mest af alt en dårligt vedligeholdt villavej i udkantsdanmark. Kan man bruge denne pandernes enfant terrible, dette misfoster af et støbejern og juleminder til noget andet end bare æbleskiver. JA! (kom svaret prompte – efter et par timers googeling og pinteresting).

Top