For nyligt havde jeg købt en fantastisk god gedefriskost, nogle super dejlige løg fra lammefjorden og en gang hjemmelavet butterdej, som jeg en onsdag aften lige lavede. Underforstået:
I køleskabet havde jeg noget knap-så-frisk frisk gedeost, der var ved at blive småmuggent, nogle løg der var ved at spire som var det forår, samt lidt købe-butterdej, der legede gemmeleg bagerst i frysere.
Rødløg, rosmarin og gedeost er tre ting der passer rigtig godt sammen. Her har de mødt hinanden i en sprød tærtebund med cremet fyld.
Det er vigtigt at du steger rødløgene længe ved svag varme, så de karamelliserer og bliver helt søde. Bruger du gederuller skal du være opmærksom på, at det ikke er en ost der smelter specielt godt. Får den for meget varme nærmest “eksploderer” den i ovnen. Så hold øje med den, og tag den ud så snart den bliver en anelse gylden på toppen.
Der er ikke overdrevet meget interessant at skrive om en quiche lorraine, som ikke allerede er fortalt. Men her kommer quiche-fakta i den korteste mulige form:
Jeg er vild med butterdej. Måske for de er den hurtige udvej til at få lækre tærter på ti minutter, men også fordi det bare er sprødt på en skøn og puffet måde som ingen anden dej kan komme efter.
Disse små tærter er fine til en frokost-buffet eller til middag med en grøn salat.
Pizza vongole er hvertfald ikke en pizza du støder på på Dominos. Pizzaen lader til at være ret hot i USA, hvor den er på utallige menukort og tilsvarende madblogs. Der er tale om en ret raffineret pizza, hvis man da ellers kan bruge det ord om en pizza! Og sågar en deeppan af slagsen.
Vi bliver aldrig trætte af pizza. Den gode, sprøde, hjemmelavede altså. De der hedder noget med Hawaii, Napoli eller Italiana fra en biks der hedder noget i retning af det her. kan vi nu godt undvære.
Jo simplere ingredienser, desto større krav til råvarer. Så her er der ingen vej udenom friskplukket rosmarin, nye, sprøde kartofler og en fed bøffelmozerella.
Når du nu stabler fyldet ovenpå din pizza, så sørg for at efterlade nogle tomme pladser på bunden. På den måde får dejen et par lommer hvor den kan hæve under bagningen, og du får en luftig pizza.
Adam Price udtalte engang i et af Spise med Price programmerne at man ikke skulle se på pizzaen som en platform, hvorpå man kan fylde hvad som helst på. Der er jeg ikke helt enig, man skal bare have respekt for pizzaen som format.
Der er mange ting der fungerer på en pizza, lige fra det klassiske tomat og mozzarella til parmaskinke og rosmarin, sågar nynordiske varianter med blomkål og røget laks holder. Pointen er bare, at en pizza ikke skal overlæsses. Mådehold må absolut være kodeordet, når der står pizza på menuen. Og så frisk bøffelmozzarella.
Denne pizza består udelukkende af det køleskabet nu havde at tilbyde denne aften og kokkens kreative evner.
Værsgo: Her er den ultimative morgenmads-pizza! Faktisk er den sådan en slags alt-i-en. Brød, bacon og æg.
Uden at skulle ødelægge den gode stemning eller gentage mig selv i det uendelige kan jeg virkelig ikke anbefale dig at købe de der bacon-sampakninger, hvor du får tre pakker fra Tulip for en 20er. Køb nu et godt tørsaltet stykke bacon, som selv mange supermarkeder er begyndt at forhandle. Jeg vil vædde en MCBacon på, at du ikke går tilbage, når du først en gang har prøvet den ægte vare.
Filodej er en af grækernes store opfindelser. Jeg tror, man kan hygge sig med at lave dejen selv, men det er dog et af de steder, vi vælger at købe en pakke fra frost, som en del store supermarkeder fører.
