HomeSyltetøj og marmelade

Syltetøj og marmelade

Det er højsæson for at smide frugt og bær i sylteglas, og lige nu er mange blommesorter fuldmodne og lige klar til at plukke.
Denne her er lavet med stjerneanis og pastis som fremhæver anissmagen yderligere. Det er altså en ret god syltetøj!
Blommer kan i øvrigt godt fryses, så har du et træ i haven, der bugner, er det med at få dem plukket, befriet for sten og smidt på frost. Så kan du lynhurtigt lave frisk syltetøj, når vinteren sætter ind.
Jeg laver aldrig syltetøj i større portioner, end vi kan spise på et par uger, og af samme grund bruger jeg ikke atamon eller anden konservering, men nøjes med at skolde glasset i kogende vand. Hvis du ikke er så bange for konserveringsmidler og i øvrigt gerne vil have dine syltede ting og sager til at holde længere kan du selvfølgelig komme det i.

Bacon jam er en af de ting, der lægger sig i slipstrømmen af det gastronomisk set lettere kuriøse og ikke helt seriøse, som f.eks. friturestegt marsbar.
På den anden side er bacon jam “honest cooking”, som amerikanerne kalder det. Dvs. mad lavet uden halvfabrika, hvilket er meget unikt ovre i Fat Elvis’ eget land.

Syltetøj med kød er et koncept, der tiltaler mange (især mænd), da frugt jo ikke er rigtig mad – heller ikke om morgenen. Er man for doven til at lave sin egen bacon jam, findes der rent faktisk kommercielle alternativer fra bl.a. Eat 17, men de kan så vidt vides ikke købes i Danmark. Måske der her er en ledig plads i det danske marked for en driftig sjæl?

Bacon jam er en alsidig størrelse, der kan bruge på morgenbrødet, på scones, i hotdogs, i burgere, til sandwich, på ostebordet og til at omvende vegetarer. Det er kun fantasien og evt. lillemor, der sætter grænser.

Advarsel: Nu går der lige lidt husmoder i den,  men jeg tror, du kan tåle det. Her er den klassiske metode, men du får også lige et tip til, hvordan du kan lave rabarbermarmelade efter “stop-madspild-metoden”. For hvis du har lavet rabarbersirup, rabarbersaft, rabarbersuppe, rabarbersorbet eller en anden rabarber-ret, hvor du alene skal bruge saften, vil du opdage, at du kommer til at smide en del rabarber-frugt ud. Og mens saften er rød, får det resterende frugtkød typisk en en lidt mere grønlig kulør. Men smagen er stadig uovertruffen og rabarber-ish. Brug frugtkødet til rabarber-muffins eller kog dem op med lidt vand og muligvis lidt mere sukker – min tommelfingerregel er halv sukker, halv frugt, for at undgå at det kommer til at smage mere af kompot end af syltetøj.
Hvis du godt kan lide din syltetøj lidt mindre sød, kan du komme mindre sukker i – bare vær obs på, at det er sukkeret der sikrer holdbarheden, men hvis du kun laver små portioner, når det typisk at blive spist, før det er et issue. Hvis du ikke har brugt vanilje, da du kogte saft eller sirup kan du roligt komme en vaniljestang i. Efter et hurtigt opkog er det klar til at komme på skoldede glas og smurt på pandekager og nybagt brød.

Selv om sommeren er “long gone” kan du heldigvis stadig købe jordbær på frost, og dermed lave din egen frisklavede syltetøj. Selv er jeg for nærig til at betale for de gode købe-marmelader og samtidig kan jeg bedst lide at vide, præcis hvad der er kommet i glasset. Derudover tager det lige præcis 2 1/2 minut + et par minutters kogetid at lave sin egen bær-syltetøj, så ærlig talt!

Hvis du er til hele bær i din syltetøj plumper du dem bare i og giver nogle minutters opkog. Alternativt kan du skære bær i kvarte inden de møder gryden.
Endelig kan du give hele balladen en tur med stavblenderen, for et mere smooth resultat.

Chutney er et tilbehør til mad fra Indiske køkken, men englænderne har gjort chutneyen verdenskendt. Grundlæggende er det en blanding af frugt eller grøntsager tilsat krydderier, især chili og eddike/tamarind/lime.

Der er nok en tendens til at sammenligne syltetøj og chutney, hvilket på sin vis også er korrekt. Dog er der den forskel, at i Indien er chutney typisk frisklavet, modsat syltetøj som er/var lavet med konservering for øje.

Havtornemarmelade smager syrligt og sødt på samme tid, og samtidig ret eksotisk. Æblerne giver både sødme og stiver marmeladen lidt af på grund af det høje indhold af pektin. Marmeladen er god på morgenbrød og så er den ret fin som fyld i en tidlig efterårsvariant af den klassiske hindbærsnitte. 

Du kan sagtens lave en ren havtornemarmelade – bare undlad æblerne, tilsæt lidt mere sukker og lidt mere af den gode røde melatin.

Frugtcurd er en engelsk opfindelse og blev og bliver stadig brugt som topping på scones ved den traditionelle afternoon tea. Vi spiser som regel vores scones til morgenmad og derfor fortæres vores curd ligeledes om morgenen.

Den mest kendte af alle curd versioner er den skriggule lemon curd. Andre traditionelle curds er lime, mango, mandarin, passionsfrugt og hindbær. Når man nu er så heldig at være naboer til en enorm forekomst af havtorn, valgte vi at gå nynordisk tilværks og lave en havtorn curd. Og for at lyde bevist højrøvet, så er der en vis tilfredsstillelse ved at plukke bærerne selv, frem for at hive et eller andet underlødigt produkt ned fra supermarkeds hylder og bagefter stå i kø, omgivet af hjælpeløse forældre med skrigende børn.

Top