Fastelavnsboller med marcipan-is
Du behøver altså ikke besvære dig med at bage fastelavnsboller til naboens tiggende unger i Fætter BR dragter. De vil alligevel hellere have en pose Haribo og en 20’er. Nej du skal lave fastelavnsboller til dig selv. Især de her, som er fyldt med hjemmelavet is proppet med marcipan og chokoladestykker. Og hvis du ikke når det til fastelavn, smager de også rigtig godt i april.
Jeg vil gå med til, at det her måske er lige på grænsen af, hvad der er almindeligt acceptabelt at omtale som fastelavnsboller.
På den anden side er det lidt svært egentligt at forklare, hvad definitionen er på en fastelavnsbolle.
Det er noget med en bolle med noget lækkert og sødt fyld i midten. Tit med syltetøj, creme eller marcipan. En kage med andre ord. Derfor tror jeg godt, de fleste af os kan blive enige om, at denne klid-bolle hvert fald er at gå over stregen. Hvem fortæller danske kvinder, at de skal holde op med at straffe sig selv!?
Indlægget er sponseret med dejlig marcipan fra Odense