HomeSødt (Page 3)

Sødt

Lecha frita er, hvad det lyder som: stegt mælk! Det er en lille spansk dessert-klassiker, som vist ikke har fået sin internationale berømmelse på samme måde som creme catalana eller flan, men som er virkelig simpel,og ikke desto mindre ret lækker i sin egen enkelthed.
Retten består af mælk, der koger ind med sukker og majsstivelse til en tyk masse, som køler helt ned. Massen skæres ud i tern og ristes i smør og olie og drysses med kanelsukker. Ja, det smager altså meget bedre, end det måske lyder.
Retten minder i øvrigt rigtig meget om den afghanske/pakistanske dessert firni – så om det er nogle spanske kolonimagter, der i tidernes morgen slog sig ned i Tora Bora bjergene med en kande mælk og lidt majsmel, eller om “Den store kok” lod sin iderigdom drysse ned på kloden med spredt hånd skal være usagt.
Får du lyst til at stege mælk, skal du under alle omstændigheder starte lidt i god tid. Massen skal laves dagen før, så den kan nå at sætte sig. De færdige bidder skal serveres varme eller som minimum lune og drysses med kanelsukker.

Kender I det, at man ender op med en stor, bagt, ubrugt marengsbund, fordi gæsterne ikke magtede at spise begge de desserter, man havde planlagt? (Mestrer ikke altid begrænsningens kunst…) Cirka sådan endte det hvertfald forleden, og her i huset er vi ikke tilhængere af madspild. Slet ikke når det handler om desserter! Derfor endte denne dessert på bordet nogle dage efter og basis er to ting, der altid er fuldkommen fantastiske sammen: marengs og letpisket fløde.
Lige nu kan man få nogle frygtelig flotte figner på grønttorvet, og derfor blev de den sidste del af treenigheden. De er blevet let karamelliseret under grillen med lidt honning og appelsin-likør, som sammen med saften fra fignerne laver en lækker karamel, som man kan dryppe over. Behøver jeg at sige mere?

Forleden kom vi hjem med en skudefuld solmodne jordbær fra en pluk-selv-mark på Møn, og det var bestemt en af ugens højdepunkter at gøre det af med dem. En af måderne var gennem denne trifli, proppet med jordbær, saftige kagebunde og fed creme. Kommer du lidt længere hen på sæsonen, kan du lave præcis samme nummer bare med hindbær.
Du kan med fordel lave dine ladyfingers selv – så følger du bare denne simple opskrift.

For noget tid siden havde favorit-isbaren Ismageriet en helt særlig is på menuen, som desværre forsvandt fra kortet lige så hurtigt, som den var dukket op: flødebolleis!
Da jeg aldrig nåede forbi i tide, måtte projektet naturligvis udfoldes på egen matrikel. Resultatet er en vaniljeis vendt med rigeligt mørkt chokolade og swirls af flødebolleskum. Smidt i en sprød vaffel og toppet med guf og ristet kokos er det en nyklassiker!

Zabaglione er italiensk for sabayon og på dansk har vi desværre kun det lidt mindre floriserende “vinskumsauce” som betegnelse. Resultatet er det samme uanset betegnelse; en luftig creme lavet af sukker og æggeblommer og en vin eller likør efter ønske. Du kan bruge cremen oven på is eller bagt frugt, men den smager altså ret godt i sig selv bare serveret med lidt sprødt at dyppe i.
Vi kører italiensk tema i denne uge og derfor er denne lavet med marsala-vin, men du kan snildt bruge en portvin, en sød sherry, vermouth eller faktisk en hvilken som helst vin. De friske smider en Ardbeg 10 i – det kan jeg dog ikke anbefale!
Det tager lidt tid at lave en god zabaglione og det er en god ide, ikke at gemme elpiskeren alt for langt væk. Piskningen er alfa og omega for resultatet, som helst skal blive et luftigt og silkeblød creme. Det kræver at man pisker rigtig meget luft ind i massen og til slut ender med så små luftbobler, at du nærmest ikke kan se dem.

Ladyfingers er alfa og omega i en tiramisu, og de koster ikke mange kroner at købe. Men faktisk er de også ret nemme at bage selv, og så smager de cirka 10 gange bedre – især helt nybagte. Faktisk tror jeg ikke, at jeg ville have lyst til at spise en ladyfinger fra supermarkedet med mindre den var godt camoufleret af et lag mascarponecreme og lidt booze, men de hjemmelavede smager så godt, at du kan spise dem som sprødt tilbehør til alle mulige dessertcremer eller bare en kop espresso.

For noget tid siden dumpede der et par poser muscovadosukker fra Dansukker ind gennem brevsprækken. Egentligt har jeg det lidt svært med sukker, da det ligesom kaffe, ikke altid er produceret under særligt etisk forsvarlige kår. Af samme grund forefindes der kun økologisk Fair Trade kaffe i dette hjem. Med muscovadosukkeret, var vi der 50%, i kraft af et lille fint Fair Trade mærke på forsiden. Nu venter vi bare på en økologisk version.

Mouscovadosukker har en meget kraftig egensmag, modsat rafineret sukker, som kun smager sødt. Den mørke variant af muscovadosukker, som er brugt i nedenstående opskrift, smager endog meget kraftigt af lakrids. Det får isen til at smage subtilt og lidt udefinerbart af lakrids, hvilket ikke på nogen måde er dårligt… bare udefinerbart.

Muscovado var oprindeligt en betegnelse for ringe rafineret sukker og derfor sukker af en lav kvalitet. Det har dog ændret sig, hvor den mangelfulde raffinering er blevet et udtryk for kvalitet grundet den karakteristiske egensmag.

Sukkeret var gratis, men holdningerne er også gratis… altså mine egne. Det ville også være uderligt hvis det var andres.

Altså kage og kage…det er det jo ret beset ikke. Det er en kompot med flødeskum, og fungerer bedst til dessert. Og hvordan er det nu det er. Er den en æblekage, hvis det er med makroner og bondepige med slør, hvis det er med ristet rugbrød?
Anyhow, denne her er jo så med rabarber. Præcist som min mor laver den. Min mor sværger dog til makroner. Jeg synes nu, at den smør- og sukkerristede rugbrød også gør noget ualmindelig godt ved hele affæren.

Siden det belgiske vaffeljern blev introduceret til husstanden i december, har vaflede ting og sager regelmæssigt været på menuen – og ja Mikael, vaffeljernet er virkelig et fabelagtigt instrument.
Disse vaflede kanelsnegle er intet mindre end et genistreg. De florerer på amerikanske blogs, så da vi brændte inde med en halv portion sød gærdej forleden, var husets vaffelaficionado ikke sen med at hente vaffeljernet frem.
Rigtige belgiske vafler er egentlig lavet på gærdej, og derfor kommer de i konsistens til at minde ret meget om de originale – sådan lidt sprøde og seje i det. Og så forestil dig lige hvordan en belgisk vaffel med swirls af kanelremonce smager….Jep!

 

Top