Vagtelæg er ret beset bare små hønseæg. I det mindste hvad smag angår. Men de har samtidig en perfekt størrelse, der gør dem egnede til snacks og hapsere.
Her er fem måder du kan servere vagtelæg på, som både vil gøre sig godt på påske-buffeten eller som en snack, mens du skænker et glas velkomstbobler op til dine påskegæster.
Amager er kendt for mange uheldige ting, bl.a. en type tatovering der forefindes på 2/3 af de onde mødre og andre uheldige elementer. På den anden side har Amager verdens bedste bryggeri, verdens bedste isbod og har en kulinarisk historie, der dækker over Amagergryde, Amagerkoteletten og Amagermaden. (ikke at forveksle med Amagermanden).
Sidstnævnte har Noma lavet en version af, som ikke bare er god, men legendarisk. Den består af en overdel af papirtyndt ristet rugbrød og en underdel af sprødstegt kyllingeskind med rygeost og stenbiderrogn (eller vel egentligt løjrom) som fyld.
Deres version er naturligvis knivskarp skåret, således at både kyllingeskindet og rugbrød er rektangler der måler 3×10 cm.
Rugbrødet er nemt nok at skære til, men kyllingeskindet magtede jeg ikke at få til at rette ind, så derfor er min version dekoreret med små stykker kyllingeskind og derfor teknisk set ikke en amagermad. Men fuck det, det smager godt. Det her er faktisk det ondeste stykke smørrebrød man overhovedet kan få!
Det er nok ikke alle der er klar over det, men røgede og syltede vagtelæg er en totalt klassisk ret. Da vi i 2008(ish..) var på noma første gang, fik vi røgede og syltede vagtelæg serveret i et stort porcelænsæg. Har man været på Noma, vil kan helt sikkert vide, hvad jeg skriver om. Sidst vi var på Noma, serverede de stadig æggene som en del af de små hor d’oeuvres og tak for det.
Pssst! Er alle med på, at vi har været på Noma nogle gange??? Godt, så kan vi gå videre!
Æggene er helt vildt sjove at spise. Konsistensen minder meget om en sfære (a la el Bulli). Det er fordi, at det det kun er hviden i de små vagtelæg, der er tilberedt, mens blommen stadig er helt flydende. Men fordi et vagtelægs anatomi er således at blommen er relativt stor ift. hviden, får man den sjove effekt. At der så er tilsat røg, er kun et plus for smagen. Lidt røg er altid godt.
Jeg ryger ikke, men jeg elsker at røge mad. Det fedeste i verden er, når nogen ryger sild. Jeg elsker at se nogen smide en sild i munden og tænde den, nam nam siger jeg bare. At røge en sild er en helt anden kulinarisk begivenhed.
Man kan hos nogle fiskehandlere købe røget torskerogn, men jeg har i det her tilfælde røget min rogn selv.
1. fordi en kraftig varmrøgning kan give en noget gennemtrængende røgsmag,
2. fordi jeg gerne ville blære mig lidt med min fine røgpistol.
Vi spiser tit snacks og hapsere. Det er altid på menuen, når der er gæster, og rigtig ofte bliver der også tryllet en enkelt appetizer frem, når vi alligevel er igang med at lave mad på en hverdag. (Undskyld, vi ved godt, at vi er irriterende overskudsagtige, men vi har ikke børn. Til gengæld har vi snacks. Og vin…)
Denne her fandt vi på, da vi alligevel havde en rest stenbiderrogn og et par vagtelæg i køleskabet (For hvem har ikke det? Igen undskyld)
Det her er bare pisse enkelt og samtidig helt sublimt. Det er en stegt hjertesalat med en rå, røget æggeblomme og lakserogn til.
Inspirationen kommer fra en restaurant, jeg næste ikke tør nævne flere gange på denne blog, men navnet starter med A og slutter på C.
Denne version er bare mere enkel og hjemmegjort.
Det der er så ninja-zen over retten er, at den består af få og enkle ingredienser, som nærmest ikke skal tilberedes. Som modvægt hertil, skal der bruges lidt specialudstyr.
Disse små fine buketter er et fantastisk eksempel på at det ikke kun er madbloggere, der lader sig inspirer af hinanden. Det gælder i høj grad også de professionelle kokke. Af to omgange, inden for relativ kort tid har vi fået serveret en lignende snack på både noma og AOC. Begge gange kom den som en lille mundfrisker a la granité. Server den evt. mellem en forret og en hovedret.
Rosenkål er lidt af en gyser i mange hjem, og hvem husker ikke de sønderkogte rosenkål fra frost, der ofte endte på barndommens middagsbord. Hvis det er din eneste erindring om rosenkål kan jeg ikke anbefale nok, at du giver dem endnu et forsøg. De friske vel at mærke. Nænsomt tilberedt.
De kan fåes på stok, hvis du køber dem fra grønthandleren, og supermarkederne sælger dem friske i poser på køl. Rosenkål er fin og faktisk let bitter i smagen. Den skal næsten ikke tilberedes, og kan faktisk sagtens fungere som salat. De skal for guds skyld ikke koges – højst blancheres. Eller som her – hurtigt stegt på en varm pande så de næsten karameliserer.
Sauce tartare kan ledsage en rå bøf, men oftest bliver den brugt til fisk og skaldyr. Og den er obligatorisk til fish and chips.
Det er en mayonaisebaseret sauce, som minder ret meget om en hjemmelavet sauce remoulade til forveksling.
Men ligesom remoulade laves på et utal af måder afhængig af hvor i verden du er, er det lidt det samme med sauce tartare.
Opskriften kommer lige her – det er hvert fald sådan vi laver den.
