HomeSnacks og hapsere

Snacks og hapsere

Det er nu ikke fordi, vi er er synderlig palæo-tilhængere her i huset, men vi er svært glade for stenalderbrød, som vi tit spiser til frokost, morgenmad og ikke mindst til ost!
Og da vi forleden havde lyst til en sprød hapser til et glas mousserende vin, var det det eneste “brød” i huset. Heldigvis viste det sig, at det smager næsten endnu bedre skåret i ultra tynde skiver og ristet i ovnen. På den måde kommer smagen af ristede kerner og nødder endnu mere til sin ret.
Her er brødet serveret med røget laks vendt med lidt fløde og forårsløg.
Opskriften er sådan lidt omrtræntlig. Brug så meget laks du har (lyst til) og tilsæt lidt fløde, så det lige binder.

I foråret plantede vi nogle potter med krydderurter på altanen. Og på trods af den kolde sommer, har de klaret sig forbløffende godt og har udviklet sig til rene buske. Timian har blomstret og er ved at visne lidt af, mens mynten bare er gået helt i selvsving, og rosmarinen tordner sig op. Det er altså noget af et drama, der udfolder sig oppe på 2. sal!
For at komme noget af det til livs, lavede jeg forleden de her super lette urtesalte. I de fleste opskrifter jeg har set, blender man krydderurterne med saltet og tørrer det i ovnen, men jeg besluttede altså den dovne løsning, og saltet udtørrer naturligvis urter på ganske kort tid, så jeg ser altså ingen grund til at gøre et større nummer ud af det.
Her er de lavet som “single-spice” – altså en smag pr. salt, men man kan sikkert også blande. Brug en god flagesalt – f.eks. Maldon.

Top