HomeSalat

Salat

Det er ikke ofte, at vi laver vegansk, men når det sker, er det ikke af ideologiske årsager, eller fordi vi er på kur. Vi gør det simpelthen, fordi det kan smage rigtigt godt. Ikke forstået sådan at alt vegansk smager godt, men det har bestemt sine lyspunkter indimellem. En sidegevinst er også, at man både er klimavenlig og venlig ved sig selv – og så er den glorie vist pudset færdig!

Kålsalat med sprøde kikærter er et godt eksempel på en ret, der på en og samme tid smager godt og er vegansk. Kålen der er brugt, er en palmekål. Man skal være lidt varsom med kål som salater. Rødkål, hvidkål, grønkål og rosenkål skal snittes meget fint, ellers er det lidt som at tygge drøv på en gammel papkasse fra Aldi. Spidskålen kan man være lidt grovere ved, men ikke meget. Palmekål (aka cavolo nero eller sortkål) kan næsten behandles som en almindelig salat. Det skyldes, at bladene ikke er så tykke som ved de øvrige kåltyper, undtagen grønkålen. Men grofthakket rå grønkål har en tendens til at stikke i ganen.

For at sparke lidt gang i palmekålen, er der kommet en dressing af tahin og hvidløg på, samt sprøde kikærter med masser af chili. Det giver en masse fedme, som veganske retter ellers let kan komme til at mangle. Den tahin der er brugt er fra Urtekram, hvilket efter min mening er den bedste – og tro mig, der er forskel. Den her smager af hvad det er – malende sesamfrø. Andre supermarkedsmærker kan godt være noget harske i det.

En lidt husmoderlig fordel ved denne salat er, at den holder sig godt i køleskabet, da salatbladene hverken bliver brune eller slatne. Faktisk smager salaten bedre efter et par timer på køl.

Texas Caviar vil for de fleste ligne en klassisk bønnesalat – og med god grund. Men hvis du er fra Texas, så ser du derimod en dip til dine tortilla chips. Men i Texas tror man selvfølgeligt også at den amerikanske regering vil invadere Texas militært – jeg ved fra pålidelige kilder, at Bornholm har samme paranoia.

Denne ydmyge ret med det pompøse navn, er et påhit fra en dame med navn Helen Corbitt. Den kom hun på i 1940’erne som en lille nytårs gimmick. Kritikere ville nok slå på, at bønner blandet med grønt ikke er nogen helt ny tilvejebringelse.

Om bønnesalat er af ældre eller nyere dato, ændre ikke på at det rent faktisk holder meget godt, som et kækt alternativ til cole slaw, baked beans og mac’n’cheese.

Hvis du er én af de heldige kvinder, der bor sammen med én af de der stereotype mandetyper, der ikke mener, at deres skrøbelige maskulinitet kan håndtere at spise “kaninfoder”, ja så kan du enten fræse ned og købe en kotelet til ham eller med fordel overveje at skifte ham ud med en lidt friskere model.
Ja undskyld, men jeg har sgu lidt af en aversion med mænd (og kvinder!), der mener, at salat og grøntsager ikke er rigtig mad, som danser uden om alt, der engang er vokset op af jorden, og som kræver at æde en rød bøf hver aften (som oftest er af det arveste mælkekvæg, hvilket er en anden historie), før de synes, de kan blive mætte. Shit, jeg synes altå ikke, de er det kvikkeste pærer….Hov, fik jeg nævnt, at jeg er vokset op i Vestjylland?
Til alle jer andre. Her er fem salater, der er så mættende, at du kan servere dem som en selvstændig middagsret. De er 100 % fri for dåsemajs, agurk og iceberg, og stedet tilsat en proteinkilde af enten fisk, kød eller ost. Og alle bliver ekstra gode, hvis du bager et godt brød til.

Jeg er ret pjattet med frugt i min salat, som – i den rigtige dosis –  giver en rigtig god balance til mange salater. Denne gang var det ferskner, jeg kastede min kærlighed på. Osten giver en skøn, salt fedme, som gør, at det bliver en super mættende middagssalat. Og så de der crunchy, spicy pekannødder på toppen med et drys frisk mynte. Så kan den der sommer altså godt snart komme an.

Top