HomeOst og tilbehør

Ost og tilbehør

Det er snart nytårsaften, og dermed tid til at det helt store gastronomiske brød slås op. Det skal være old school ekstravagant med hummer, søtunge, foie gras (for nogen), kaviar og ikke mindst trøfler. Der bliver serveret velkomst-snacks, amuse-bouche, et par forretter af fisk, en hovedret, ost og dessert, samt lidt sødt til kaffen.

Med andre ord: Når man kommer til osten, er det ikke 17 forskellige slags og ligeså meget tilbehør, man længes efter. Oste OD er noget man forbeholder til andre særlige lejligheder, hvor det er den eneste attraktion. Nytårsaften må man ty til princippet: less is more. For selv om den store ostevogn ikke rulles ind af en tjener i kjole og hvidt, skal det stadig se ud af og være noget særligt.
For eksempel en fantastisk fusion mellem en helt og aldeles pragtfuld camembert og en lille sort trøffel.

Denne kompot kræver, at du er så heldig, at du kan få fat i noget kandiseret pomerans – og det er altså lidt af en udfordring skulle jeg hilse og sige, men skaffede noget hos ASA spice i Torvehallerne.
Kan du i stedet skaffe kandiseret appelsinskal – eller lave det selv – kommer du også langt, men pomerens er meget mere bitter, og det er netop bitterheden der gør, at du her får verdens bedste citruskompot. Not joking!
Her er den serveret med Kry – en råmælksost fra Arla Unika, som bestemt er et produkt, der er værd at sætte tænderne i. Og så behøver du sådan set ikke så meget andet end lidt godt brød.

Det er lige præcis nu, du skal smide en beholder i cykelkurven og fræse ud og hente nogle hyben med hjem. Hyben er fantastiske at lave kompot og marmelade af, men du kan også give dem lidt ekstra sukker og en højere varme på kogeblusset, og så får du disse her karamelliserede hyben, som beholder en lidt mere fast konsistens og smager helt vildt godt som tilbehør til ost.
Her er den serveret med hjemmebagte rug-knækbrød og en Rød Løber fra Arla Unika, som i øvrigt er en helt fantastisk rød-kit ost, der smager og dufter udpræget af hestestald. Kompotten vil også afbløde en god blåskimmel lidt.

Chutney er et tilbehør til mad fra Indiske køkken, men englænderne har gjort chutneyen verdenskendt. Grundlæggende er det en blanding af frugt eller grøntsager tilsat krydderier, især chili og eddike/tamarind/lime.

Der er nok en tendens til at sammenligne syltetøj og chutney, hvilket på sin vis også er korrekt. Dog er der den forskel, at i Indien er chutney typisk frisklavet, modsat syltetøj som er/var lavet med konservering for øje.

Chutneyen her blev til, da jeg skulle opfinde et godt ostetilbehør ud fra “tøm-skabet” princippet. Og andre har muligvis tænkt tanken før, men jeg tillader mig at betegne mig som opfinder af det sød-sure tilbehør.

De gule rosiner kan du købe i gode indvandrerkøbmænd, og de er stadig søde, men har samtidig en ret fin syrlighed.
“Chutneyen” går godt til de søde, fede oste – her bliver den spist med en Tomme de Savois,

Top