Der findes mange forskellige opskrifter på østers Kilpatrick. Fælles for dem er at langt de fleste indholder engelsk sauce og bacon. Oprindeligt skal den stakkels lille østers have en tur i ovnen, men jeg smagte engang en rå version med samme sauce i Skotland. Det smagte fortrinligt og derfor er denne opskrift også på den rå. Generelt er jeg også mere til rå østers end varmebehandlet.
Mange kender sikkert til devils on a horseback. Hvis navnet ikke lige siger dig noget, så kender du måske alligevel til tørrede dadler eller svesker svøbt i bacon og holdt sammen af en tandstik.
En anden og noget mindre kendt version af denne appitizer er angles on a horseback. Her er den tørrede frugt erstattet med en østers.
Her er den perfekte nytårsøsters til en gang nytårssushi. Hvis du er en lille pynte-Jørgen, kan du et par dage inden du skal spise dine østers tage en tur på stranden og finde nogle flade strandsten.
Server din tempura-østers på stenen med lidt wakama-tangsalat on-the-side. Lav to eller tre østers pr. person.
Her er en venlig østers alle kan slupre i sig. Den lidt “farlige” østerssmag camoufleres af den skarpe peberod og den fede fløde. Hvis du har gæster på besøg, og de ikke er østersspisere, så prøv denne variant.
At saucen er lun gør også, at østersen trækker sig lidt sammen og bliver mere fast. Så er man ude over den lidt glatte fornemmelse en østers ellers kan have.
Når det så er sagt/skrevet, fortrækker jeg selv min østers frisk og kold, og helst lige fra limfjorden.
Det er nok med østers som med bøffer, nogle er til den nærmest rå, mens andre fortrækker en mindre pågående version.
Det her er suverænt min ynglings-østers. Udover smagen er der en anden ting ved denne opskrift, der tiltaler mig, og det er grej-til-råvare-rationen. Der er intet så tilfredsstillende som at lave en ret med højtspecialiseret grej; eks. en røgpistol. Og så er det en herre østers, som alligevel egner sig godt til østers novicer.
For nyligt fandt vi en vildtbutik, der havde slagtet en svensk elg. Elg smager meget som oksekød, måske lidt mildere, så alle kan være med.
Da vi samtidigt havde et savoykål liggende, fik vi lyst til at pakke elgen ind, og lade det simre lidt i noget mørkt øl. Bestemt ikke en dum ide.
Kåldolmere lugter måske både lidt af mormor og tidsrøver. Men du behøver jo ikke sønderkoge pakkerne, og faktisk tager det ikke meget mere end en halv time at lave kåldolmere.
Så blev det vores tur til at overtage Torvehallernes julestafet, som du kan følge på hallernes Facebook side – tak for det Thomas.
Selvom stafetten ikke er en konkurrence, er det alligevel en hård kamp at komme på banen efter nogle solide indslag med opdaterede juleklassikere
Da gastromand.dk havde lagt beslag på juleanden og madetmere.dk havde fortolket ribbensstegen, måtte hovedet lægges i blød. Bogstaveligt talt…den gastronomiske forfængelighed holder ikke til gentagelser.
I køledisken hos Cleaver’s meat market lå et kæmpe grisehoved og kiggede kælent op på os (til kun 85 kr.).
Med udvidet sans for det kuriøse og kulinarisk eventyrlyst slog vi til. Herefter var det let.
Det er jo ikke fordi fantastiske råvarer er en mangelvare i Torvehallerne – at begrænse sig er faktisk det sværeste.
Engang var den fast gæst på danske juleborde. I dag væmmes mange ved tanken om pølsen, hvis hovedbestandel bestemt ikke lader sig skjule.
Blodpølse er vist ikke en delikatesse, der kommer på mange spiseborde op til jul. Ikke desto mindre, er det fra gammel tid en dansk julespecialitet fra den tid, hvor landbrugssamfundet udnyttede hele fedesvinet, der måtte se sit endeligt op til jul.
Normalt skal man beregne 1 poussin pr. person, men når den fyldes med alt muligt godt, skal man sagtens halvere den, og så der der pludselig mad til to – hvilket også er det antal personer opskriften nedenfor er afmålt til.
Poussiner og andre småfugle er noget værre besvær at sidde med i hel tilstand og stadigvæk ligne én der har alt under kontrol. Det er i øvrigt altid sjovt at servere en helstegt poussin til folk der ikke er alt for gastronomisk eventyrlystne. Kald det en slags ilddåb.
