HomeOpskrifter (Page 21)

Opskrifter

Er det morgenmad? Er det en dessert? Noap – det er italienernes svar på den måske mærkeligste risotto-smag.
Risotto ai mirtelli hedder retten, og hvis du laver den på den originale måde, ender du op med en skrigende lilla risret.
Tag selv et kig her.
Du kan spise den som den er som “primo”, eller server den med rødt kød.
Hvis du synes, at det er en tand for meget med den skrigende kulør, kan du nøjes med at tilsætte blåbærrene til retten, som vi har gjort her, i stedet for at mose dem ud. Når du så spiser retten, får du små poppede, syrlige blåbær i munden, som også er ret sjovt.
Og hvordan smager det så? Det smager for det første på ingen måde af dessert – tænk på blåbærrene som en erstatning for citron. Når de bliver varmetilberedt, bliver de syrlige og friske.

For nyligt dage siden, lavede jeg en guide til hvordan man kan gøre alt mad til irsk, ved at føje stout til ingredienslisten. I dag vil jeg lave en guide til hvordan du kan lave alt mad, i en nynordisk fortolkning:
1. Du skal bare røge noget
2. Tilføj ramsløg

Så er der nogen der tænker “ha ha… funny guy”. Men jeg mener det! Giv det en tur i skorstenen, samt et skud ukrudt og det får to stjerner i dækguiden og noget kildevand udnævner dig til verdens bedste restaurant.

Her kommer så en opskrift på nynordiske artiskokker der er røgede (jf. punkt 1) og serveret med ramsløgsmør (jf. punkt 2).

Hvis du vil være rigtig med på noderne, skal du også fermenterer noget og tilføje et par insekter. Men den opskrift må du vente med til senere.

Rabarbersorbet er min absolutte favorit-sorbet. Rabarberne har en frisk og syrlig smag, som klæder den noget søde sorbet rigtig godt.
Denne sorbet får lidt modspil af mynten, æbleeddiken og af biddet fra peberet, som alt sammen får det hele til at spille ret så fantastisk.
Rugbrødscrunchen giver dig lidt at knase på, og malten fra rugbrøddet er sært  tilfredsstillende.
Jeg kommer altid æggehvide i min sorbet – det giver en meget bedre konsistens, som samtidig modvirker, at sorbet “iser til” efter nogle dage på frys.

Vi kom til at købe en hel ribbensteg med fra vores kødpusher for nyligt, og fik lyst til at servere den en anelse mere farverigt end den måde, man traditionelt får den serveret på ved juletid.
Derfor kom den i selskab med nykogt raberbarkompot, nye kartofler og en salat lavet på løgkarse, løvstikke og skvalderkål. 
Er du så heldig, at der er et par skiver steg til overs, er der grundlag for en god ribbenstegsandwich til frokost næste dag.

Der er mange der tænker på lever med gru og mishag. Men glem din barndomsleverforskrækkelse og prøv at smag lever, der er ikke er stegt til sålelæder serveret med lidt fræk garniture. Sydeuropa har fattet hvad det går ud på, og denne opskrift er lånt fra Jens Vestergaard Jensen (Melee).
De friske og let syrlige grøntsager camouflerer den skrappeste leversmag fuldstændig, så det er med andre ord en god begynder-ret for leverspisere.
Det er et godt princip, at man skal spise hele dyret, når det nu har måtte ofre livet, og det betyder også leveren. Forholder du dig stadig tvivlende, kan du jo glæde dig over, at der trods alt er mere bøf end lever på et lam!

Buffalo er den næststørste by i delstaten New York og har nogenlunde samme indbyggertal som Århus – sorry,  Aarhus.
Som navnet “Buffalo hot wings” afslører, er opskriften fra Buffalo. Som med tusinder af andre retter og gadekryds, kender man ikke ophavet.

Vingerne er oprindeligt friturestegt, men de kan også grilles eller kommes i ovnen. Jeg smider dem gerne i ovnen, da det er meget sundere… eller fordi jeg havde glemt at købe olie til “tøsen”.

Den originale opskrift indeholder ikke uvæsentlige mængder af et halvfabrika kaldet Frank’s RedHot Hot Sauce.
Nu er jeg ikke vild med amerikanske færdigprodukter (mest fordi jeg ikke har nogen ide om, hvor jeg skulle skaffe Frank’s sovs). Jeg kan meget bedre lide Thailandske convenience produkter, her i form af Sriracha chili sauce (fordi det stod i køleskabet = convenience).

Det, der er essensen af Buffalo hot wings, er sovsen. Den indeholder den føromtalte hot sauce, ekstra krydderier og smør. Når nu Aarhus, som er blevet så international, at den ikke kan hedde Århus, er på størrelse med Buffalo, skulle man måske lave en opskrift med det meget internationale navn: “Aarhus´varme vinger” – Lørdagskylling i en sovs af sovsekulør og Kærgården Steg & Bag, som ifølge Femina smager totalt meget af smør.

Jeg elsker nouvelle cuisine og haute cuisine, jeg har uendeligt meget respekt for hvad Meyer og Redzepi har gjort for for dansk gastronomi med det nynordiske køkken. Jeg har efterhånden spist mig (sammen med Louise) igennem 19 michelinstjerner, men den udmyge fattigmandsspise; pizzaen er absolut det, jeg vier mest opmærksomhed (bort set fra Louise, selvfølgelig). Både fordi jeg elsker pizza og fordi en pizza ikke bare er en pizza, men kræver omsorg og nøjagtighed.

At lave den perfekte pizza er næsten ren zen (og ninja). Jeg har løbende eksperimenteret med over og undervarme i ovnen, lavet deeppan pizza i en tarte tatin-pande, købt bagesten og nyeste skud på stammen er en kettlepizza importeret fra USA, som jeg er i fuld gang med at modificerer. De to vigtigste elementer ved en pizza er bunden og bagningen.

Det her er mit bud på den perfekte pizza dej – dog har jeg et mere kontroversielt bud på den perfekte pizzadej, som jeg indtil videre holder for mig selv. Opskriften er til fire pizzaer – og her taler ikke om store firkantede bradepande pizzaer!

Når jeg er udenfor i længere tid, f.eks. på fisketur og det sner eller regner, så drømmer jeg kun om én ting, og det er at komme hjem til en varm omgang Dublin coddle. Faktisk er jeg så vild med min Dublin coddle, at jeg af og til i feburer måned lufter hund kun iført shorts, for derefter at komme hjem og nyde følelsen af, hvordan en gang varm Dublin coddle luner.
Jo jo, nogle af naboerne kigger lidt, når man kommer traskende, men man må lide for gastronomien. Det er noget med at skabe en autencitet omkring måltidet. Vi kan vist alle sammen blive enige om, at en pizza smager bedre i Napoli end den gør på et kollegieværelse i Danmark, ikke pga. GPS-koordinaterne men fordi stemningen er anderledes.
På samme måde er det en stemning af at have mærket elementernes rasen (nede ved put ‘n’ take-søen) og ens fysik presset til det yderste (af at åbne en dåseøl med kolde fingre), der gør en Dublin coddle så god og lunende.

Nok snik-snak – her er en virkelig god opskrift:

Top