HomeOpskrifter (Page 17)

Opskrifter

Vagtler au vin, lugter lidt af coq au vin og det er også der fra inspirationen kommer fra. Vagtler ligner og smager ret meget som kylling.
Vagtler skulle efter signende være meget brugt i det kinesiske køkken, hvor man griller den i noget krydret sovs og stikker en pind igennem den fra hoved til røv. Jeg har her valgt en mere europæisk tilgang med trøfler og hvidvin. Så kan kineserne beholde deres pindemad og dårlige manerer for sig selv.

Det her er sprøde kålchips ovenpå en kærnemælk/kaffe-smoothie. Smager det godt? Det er subjektivt, men jeg kan forsikre om, at det ikke er en ret man hurtigt glemmer.

Retten lægger sig derfor i slipstrømmen på Rasmus Grønbechs “caviar og banan”, min egen fars “banan og torsk med chili og ost”, “pindsvin med unger” og “syltede ansjoser med hyldeblomst-gele” fra El Cellar de Can Rocca. Alt sammen noget mange har spist, syntes om eller ej, men aldrig glemmer….

Hvis kæmpe-støvbold er svampenes svar på en bøf, så må kejserhatten være ditto pølse. Alt andet lige er kejserhatten en svamp med gods i. Konsistensen er ret tæt, og eftersom den kan blive relativt stor, er det nærmest den lille nuttede enoki’s modsætning.

Smagen er lidt som uristede peanuts. Dvs. at den skal parres med ingredienser, der på samme måde ikke er super dominerende og gerne med lidt syre, da svampen ellers kan fremstå lidt fad.

Det er en etisk og gastronomisk katastrofe og sågar uhøfligt ifølge Fergus Henderson, at vi ikke spiser mere indmad og off bits. I min verden et det en smule indskrænket ikke at spise mad, fordi det lyder underligt eller ser sært ud. Jeg ville til enhver tid vælge at spise hamsterkinder, confiteret i fermenteret fåretalg end et røvsygt stykke pap af et vandpumpet kyllingebryst fra en udtjent burhøne (så længe fåret og hamsteret har haft en rar tilværelse).

Da grisetæerne her er fra forbenene, hvor der ikke er så meget kød på, er tæerne mere et spektakulært hylster til noget fantastisk fars, end noget andet. Men hey, uden grisetæerne ville man bare få serveret et lille farsbrød med trøffel, og ikke have lejlighed til at blære sig med sine overdrevne knife-skills! Dog skal det noteres, at man får sprødt skind hele vejen rundt.

Modsat  i Europa så forgår meget af den nordamerikanske innovation på fødevareområdet på industrigiganters udviklingslaboratorier, hvor navn og jingler, vægter ligeså højt som smag. Af samme årsag består næsten alle opskrifter fra USA af 92% halvfabrika og er genskabelser af en eller anden frostdims, der kan smides i kemo-ovnen i 3 minutter.

I netop denne ånd har Anchor Food Products opfundet jalapeno poppers. Jalapeno poppers lader til at være ligeså udbredt som frikadeller i lille Danmark. Og det er der en årsag til: Det smager rent faktisk helt hæderlig (begejstringen vil ingen ende tage…).

Jalapenoer er en mexicansk chili der er udødeliggjort af fastfoodkæder og Tex-Mex køkkenet. Det fleste kender den grønne og udmodne variant, men en jalapeno er rød, når den er moden. Selvom mange smarte reklamer påstår, at jalapenoer er stærke chilier, så er den rent faktisk en relativ mild chili på opkring 10.000 scoville når den er stærkest. Til sammenligning kan en Naga Jolokia på ca. 1.000.000 scoville. En enkelt Naga Jolokia er i øvrigt helt perfekt til en lamb vindaloo – try it!

Normal plejer jeg at skaffe min Naga Jolokia af en kammerat, men han har haft det lidt svært med høsten i år… siger han. Jeg mistænker ham for at beholde alle sine chilier for sig selv. Heldigvis dyrker vi herhjemme vores egne chilier i potter på altanen. Ingen Naga Jolokia, men masser af jalapenoer, citronchilier, chocolat scotch bonnet og nogle chilier af ukendt oprindelse. Den suverænt mest produktive chili var dog vores jalapeno.

De her dampede boller har deres oprindelse i Taiwan og/eller Kina, men den herhjemme ukende kok, David Chang kan vist tildeles æren for at udbrede kendskabet til denne dampede fluffy bolledej. David Chang er den selv samme David Chang som har opfundet bacon dashi. Han driver en række restauranter i New York, hvor der angiveligt skulle være et vist hype omkring restauranterne og især hans Gua Bao.

I London er der en lille biks, med det meget appetitlige navn Yum Bun. Stedet er drevet af Lisa Meyer og man kan kun købe Yum Buns med forskelligt fyld og tilbehør.

I Tokyo så jeg, at en af de større burgerkæder solgte en Gua Bao burger. I Japan har de i øvrigt en svaghed for dampede boller i alle afskygninger.

NB: En rar læser af bloggen har gjort os opmærksom på, at du herhjemme kan få fingre i den dampede bolle på både DimSum og KungFu i København. Men du kan også bare lave den selv.

Top