HomeOpskrifter (Page 16)

Opskrifter

Det her er en meget sund suppe og også cheapass-ugens svageste ret.
Den er fedtfattig, low-carb og fuld af gode grøntsager, men er ikke en hamrende interessant ret. Det er nok mere kost end mad. Det positive er, at der er kost til mere end to personer. Det kan have noget at gøre med, at det ikke er noget man tager to portioner af… En anbefaling er at spise flutes med masser af smør eller olivenolie til.
Skulle jeg vælge om, ville jeg nok have lavet et cremet sellerisuppe af fonden, og lavet en sprødt kål/kyllinge-hejs som topping. Nu er det her en uge, der står i eksperimenternes tegn, og man man ikke lave en omelet uden at knække et æg, vove noget uden at vinde eller do or do not, there is not try (Master Yoda)…

Dhal er grundkost i Indien. Dels fordi det er billig, sundt og vegetarisk, men også fordi det smager ganske hæderligt. Indrømmet, jeg ville hellere sætte tænderne i en grillet cotes de boeuf. Når det så er skrevet, har pengepungen, CO2 niveauet, koen og vægten godt af, at man en engang imellem tager et vegetarmåltid af den billige slags.
Denne uge kører vi lavbudget-kost på bloggen, hvor vi spiser low-carb, dyrevenlig mad for under 150 kroner om ugen. Vi kalder det “cheapass”.

Denne opskrift er på en meget basal, version som i sig selv er ganske god, men sagtens kan piftes op af ingefær, spidskommen, tørret og frisk koriander, samt mere chili. Det er helt op til dig selv, din ugebudget og hvad du har stående på hylderne.

Jeg er tilhænger af at spise hele dyret. Det er ikke bare noget jeg siger for at være hipstersmart, men noget jeg lever efter. Faktisk fortrækker jeg indmad og off bits, frem for det regulære, kontroversielle og lidt kedelige kød.

Af og til bliver det så ekstremt (ikke for mig) at mit livs udkårende og medblogger siger: “Nu stopper ud, du vil bare have det, fordi det er underligt”. Citatet stammer fra da jeg ville ud og finde myrer til at krydre min mad med skærpekød.

Jeg mener helt reelt, at vil bør og skal mindes om, at det er dyr vi spiser. En gang hakket oksekød er der ikke nogen, der kan se, hvad er, men alle ved, hvad de står med, når de har et hjerte i hånden. Alle der spiser kød burde som minimum kunne slå et dyr ihjel, alt andet er hykleri.

Hvis man opfatter hjerter, lever, haler, hjerne, tæer, nyrer mm. som ulækkert er man både en smule afkoblet, fra det at spise dyr og gastronomisk udfordret. Alle disse ting smager fantastisk, det handler bare om evner i køkkenet.

Sjovt er det at det med at spise off bits og indmad er meget modebetonet. Der er ingen der rynker på næsen ar brisler, oksehale eller svinekæber, da de er på mode. Det faktum gør kun modstanden mod indmad og off bits mere hyklerisk.

Denne ret er fra den tidlige sommer, hvor jeg ikke helt havde tid til at lave opskriften. Heldigvis havde jeg skrevet ingredienserne og stikord til fremgangsmåden ned.

Som nogen måske har opdaget, så stinker den af fjordrejer, blomsterkarse og stenbiderrogn. Den stinker med andre ord af forår og sommer. Fjordrejerne er i sæson fra april til oktober.

I Danmark er der fire almindelige arter: Roskildereje, Tangreje, Hesterejen og Brakvandsreje. Tangrejen har tigerstriber, hvilket ikke er helt dårligt i bad ass-statistikken, dog ligner brakvandsrejen en monster psykopat og er næsten gennemsigtig, hvilket gør den totalt ninja og derfor min ynglingsreje. Hesterejerne er der ikke meget hest over, men tyskerne skulle være vilde med dem. Roskilderejen er den mest kendte fjordreje og derfor også den mest arrogante.

Opskriften er med rå rejer. Sørg for at købe dem levende. Så er du sikker på, at de er friske og samtidig kan du mærke den sælsomme følelse det er at pille hovedet af en levende reje og mærke hvordan den spasser helt ud i hånden bagefter.

Rejer og andre krebsdyr er i øvrigt i familie med bænkebidere, så hvis du ikke har råd til fjordrejer, så kan du erstatte dem med bænkebidere i opskriften.

Som flittige læsere af bloggen (hej mor) ved, så har vi en lille urban have på 16 m2. Den giver ikke meget, men rødbedehøsten er særdeles god i år – vi er nok oppe på en 15-20 stk. Og tro mig, friskhøstet rødbede smager noget mere spændende end en af de der hengemte supermarkeds-monstre.

Derfor lister der sig rødbeder ind i dagsmenuen for tiden. Ud over at alt hvad der dyrkes, skal spises, så hader jeg også at smide mad ud. Her kunne jeg så godt komme med en meget lang moralpræken om madspild og CO2 udledning, men det vil jeg afholde mig fra. Det der piner mig ved at smide mad ud, er tanken om alle de lækre retter, det kunne blive til: Syltede rødbeder med flødeskum og fishsauce, blåskimmelost med brunet smør og rejer og klassikeren ristet blomkål, syltede agurker og jordbærsyltetøj….

Ud over rødbeder, fylder off bits og hø meget for tiden. Jeg havde ikke mulighed for snige nogle hanekamme ind i retten, så det blev hø i stedet. Faktisk har vi købt en stor pose (i hamstersektionen i Bilka) til at lave høbagt selleri med. Langt mere end vi skulle bruge, men jeg nægter af smide noget af den meget fine hø ud. Indtil videre er det blevet til at bage med hø, røge med hø og krydre med hø. Next step: Hø-fermentering!

Vagtler au vin, lugter lidt af coq au vin og det er også der fra inspirationen kommer fra. Vagtler ligner og smager ret meget som kylling.
Vagtler skulle efter signende være meget brugt i det kinesiske køkken, hvor man griller den i noget krydret sovs og stikker en pind igennem den fra hoved til røv. Jeg har her valgt en mere europæisk tilgang med trøfler og hvidvin. Så kan kineserne beholde deres pindemad og dårlige manerer for sig selv.

Top