HomeOpskrifter (Page 15)

Opskrifter

Rødbeder er sammen med kartofler og mange andre rodfrugter perfekte at gemme til vinter-forrådet, for de holder sig nogenlunde friske i lang tid. Dog har den lange holdbarhed en tendens til at gå ud over smagen, hvis man gemmer for længe.
Hvert år kan man for en mindre formue, købe årets første kartofler, bare fordi de er friske. Der er noget blær (og PR) indover, men det fortæller lidt  om, at der rent faktisk er en kvalitativ forskel på den friske og sejlivede udgave!
Det samme gør sig gældende med en rødbede. En friskopgravet spæd rødbede er ligeså langt fra den vellagrede slags, som en småstiv knallertkører i Korsør er fra at nå til Nyborg.
(En sådan så jeg faktisk blive anholdt af politiet få meter fra betalingsanlægget i Korsør.)

Søde ting og desserter er ikke min spidskompetence. Jeg kompenserer altid min manglende indsigt i det søde køkken med at putte grøntsager, bacon og andet kød, samt alkohol i. En anden taktik er at lave alt større! På den måder kommer jeg tættere på min comfort zone. Denne gang gik det ud over en portion cookies, der fik et skud whisky (Glenrothers) og blev halvstore.

Portionen rækker til 12-14 stk.

To af mine favorit-råvarer i hele verden er fasaner og kålpølser. Jeg ville til enhver tid vælge fasan over kylling og kålpøler over alle andre pølser (ok, bortset fra blodpølse).
Der er noget urfugl over smagen af fasan, hvor en gennemsnitlig mishandlet høne mest smager af flyttekasse og det fiskeaffald, den lever af. Uha ja, det er derfor, kyllinger er fulde af omega 3. Det her er efterårsmad, når det er bedst. Og fra i dag, må du skyde hanerne.

Uanset hvad så er hænger madblogs fast i feminismens fedtede greb med kager, LCHF-kure og småbørnemad som spydspidsen. Men der er få mænd derude, der kæmper imod og tilbyder et alternativ til råhvidfacismen. Det er ikke mig, for jeg laver pink cheesecake.

Hvis du vil læse blogs uden skønne og syndige kanelsnegcitronmarengsgiffelroulader og grønnemils-lange beskrivelser af sygdomme og/eller weekendture med veninderne til Lalandia med trollingerne, så star her.

Danskere kan god lide kylling. Og kaffe. Og konventionelle fødevarer uden de røde Ø-mærker. Og i nutidskroner bruger vi næsten lige så mange – eller få – penge på mad, som vi gjorde for 20 år siden. 
Det flyver gennem luften med tal og fakta om danskerne og vores forbrug. Vi har pakket noget af det ind i farver og grafik. 
Værsgo og tag et kik! Måske bliver du overrasket. 

Boeuf bourguignon er et hit som vinterret, som ikke har opnået klassikerstatus for ingenting. Den billige oksekøds-udskæring bliver smørmør, og det er en af de retter, hvor det er helt legalt at lave en stor portion og fryse ned (husk at skrive på, hvad der er i, for brunt snask i en frostpose er meget svært at genkende). Så er det nemlig top nemt at få fransk mama-mad på en røvsyg tirsdag.

Rødvinen der skal i skal helst være fra Bourgogne, hvor retten også stammer fra, hvilket sandsynliggør, at der oprindeligt har været hældt afgiftsfri hjemmelavet bourgognevin i, i modsætning til os afgiftsplagede danskere. Du skal være velkommen til at hælde enhver drikkelig rødvin efter eget valg i gryden, men god takt og tone ville være at vælge en vin fra Bourgogne.

Opskriften findes også i Escoffiers, hvor fremgangsmåden er en lidt anden og gulerødder er en by i Ukraine (vi boykotter Rusland).
Her navngives den kombination af champignon, bacon og glaserede perleløg, der skal i retten til sidst “garniture à la Bourguignonne”.

Tartelet… Tyg lige på den… Tartelet. Det dufter og smager af forsamlingshus og vådt bølgepap. Det her indlæg handler overhovedet ikke om tarteletter, men definitionen af en tartelet er en lille åben tærte, mens en stor lav tærte på engelsk hedder en tart. En høj tærte med høj kant og evt. låg kaldes en pie.

Så ved du det. Faktisk er tærten en 4500 år gammel opfindelse, som egypterne lavede med havremel, figner og honning. Herefter var det grækerne, der tog over og lavede den tærtedej, vi kender i dag. Romerne huggede opskriften, og det var også de selvsamme imperialistiske sataner, der tog tærten med til England.

I middelalderen blev tærtedejen kaldt coffin (kiste eller kurv) og kunne som sådan ikke spises, da den var tyk og hård, men blev brug som en form for gryde. Dog var dejen ikke mere uspiselig end at tjenestefolk og fattige fik den serveret. Det skulle bare en lille opblødning til… Nam nam.

I dag er definitionen af en tærte rimelig bred, den kan være salt eller sød, høj eller lav, være uden og med låg, være lavet med mørdej eller butterdej. En tærte kan sågar være fyld i et dybt fad med et dejlåg. På den måde er tærten gastronomiens svar på De Radikale – et symbol på uhæmmet tolerance.

Åh ja, denne tærte blev til, da jeg lod mig inspirere af en stout øl jeg havde til overs fra en druktur, en rib eye fra dagen før, som nogen havde gemt bag den halvsure sødmælk, noget butterdej der var på ferie i fryseren og nogle af årstiden friske grøntsager…

Top