Herhjemme kan vi godt lide at servere hele duer for vores gæster – bare lige for at se deres ansigtudtryk, når den hele fugl lander på tallerknen. Det er nu ikke så svært at komme den til livs, og faktisk er der ikke meget kød på sådan et lille kræ – det er mest brystkødet, som er interessant. Denne tilberedningsform er ret nemt og høet giver en fin vinteragtig smag til de små dyr. Som bonus ser det blæret ud. Tre i et!
I forbindelse med det nynordiske køkkens fremmarch er hø blevet en semihot ingrediens. Hø er ikke til konsum men et krydderi, og bruges blandt andet til høbagning, røgning og som i nedenstående opskrift, til hødampning.
Hø kan købes i kæledyreafdelinger i større supermarkeder, hvor det typisk bruges til hold af hamster, kaniner, marsvin og mus. Så køb et marsvin eller to, køb noget hø og du kan dyrke dine egne marsvin og høbage dem bagefter.
Forleden(ish) modtog vi en bog fra Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck. Titlen var mere end almindeligt lovende: Saltet & røget. Vi har i noget tid drømt om at eje en lille går ude på landet (ikke for langt væk fra København), hvor vi kunne dyrke grøntsager (Louise), hente nylagte æg (Louise) og slå en masse dyr ihjel (mig), som efterfølgende skulle slagtes, saltes og røges.
At kaste sig ud i at skrive en bog om saltning og røgning må siges at være modigt, da Kringelbachs salte- og røgebog er den ubestridlige bibel inden for det felt. Saltet & røget er skrevet ad Hanne Birgitte og Anders Grøndahl, som ikke er novicer ud i kogebogskrivningens kunst. Bogen er generelt let at gå til og logisk bygget op og gennemgår saltning og sprængning, varmrøgning og koldrøgning suppleret af en god skudefuld opskrifter. Grafisk er det en lækker lille bog, men en del af billederne kunne dog bruge et lille eftersyn. Det ændrer dog ikke på, at den kommer til at få en central plads i bogreolen i det lille landkøkken og Kringelbach vil stå lige ved siden af…
Det her en en rigtig tøm-køleskabet-hapser – hvis du altså ligger inde med en rest rugbrød, lidt kulmule og noget bacon jam. (which we did)
Men det er også én af den slags hapsere, som du bare kan lave et fad af og knalde på bordet sammen et par flasker vin eller bobler. Så er festen ligesom igang.
Græskar har utroligt mange kvaliteter. Mange vil nok nævne efterårspynt og udhulede græskarhoveder med fyrfadslys i, som efter få dage rådner og falder sammen, til de ligner ham, der kører ind en tank med syre fra den første RoboCop film fra 1987.
For os ligger kvaliteten dog først og fremmest i smagen. I opskriften er der brugt hokkaidogræskar, men en butternut kunne også sagtens bruges.
Retten er som mange andre småretter inspireret af et besøg på Mandfreds, hvor man får serveret en række mindre og meget enkle retter, frem for den klassiske treenighed.
Bacon jam er en af de ting, der lægger sig i slipstrømmen af det gastronomisk set lettere kuriøse og ikke helt seriøse, som f.eks. friturestegt marsbar.
På den anden side er bacon jam “honest cooking”, som amerikanerne kalder det. Dvs. mad lavet uden halvfabrika, hvilket er meget unikt ovre i Fat Elvis’ eget land.
Syltetøj med kød er et koncept, der tiltaler mange (især mænd), da frugt jo ikke er rigtig mad – heller ikke om morgenen. Er man for doven til at lave sin egen bacon jam, findes der rent faktisk kommercielle alternativer fra bl.a. Eat 17, men de kan så vidt vides ikke købes i Danmark. Måske der her er en ledig plads i det danske marked for en driftig sjæl?
Bacon jam er en alsidig størrelse, der kan bruge på morgenbrødet, på scones, i hotdogs, i burgere, til sandwich, på ostebordet og til at omvende vegetarer. Det er kun fantasien og evt. lillemor, der sætter grænser.
Det her er vinter på en tallerken. Når efterårets mange svamperette bliver erstattet af bagte rodfrugter, er sneen lige rundt om hjørnet. Rodfrugter er smarte, da de smager langt bedre end vitaminpiller og indeholder fiber, kalcium, antioxidanter og A-vitamin. Spiser du lever til kan du også tilføje B-vitaminer på listen.
En grundregel mht. rodfrugter er at de fade og søde knolde, har rigtig godt af noget cremet og syrlig – her en rygeost/ricotta creme. Er du ikke til lever, kan du erstatte den med kylling, et par gode bøffer eller flæskesteg.
At kalde denne ret for en carpaccio, er nok lige at stramme den, men det lyder bedre end rå svampe, skåret i meget tynde og fine skiver med ost lavet af ged fra et eller andet sted i italien.
Opskriften en mere en generel anvisning, frem for en egentlig opskrift. No worries, det kan ikke gå galt. Bare følg din smagsløg og sunde fornuft, med mindre du er Anders Breivik. I det tilfæde skal du bare spise en ordentlig skudefuld rød fluesvamp og springe ned i et bur med brunstige gorillaer.
For ikke så længe siden fik vi mulighed for at købe en halv friskslagtet frilandsged til en ret favorabel pris. Med indmad og hele molevitten. Og selv og den firbenede slikkede sig længselsfuldt om munden, da de fik øjenkontakt med leveren, blev det de tobenede, der endte med at få (det meste) på tallerknen. Gedelever smager stort set som leveret fra alle andre slags dyr – måske endda lidt mildere. Altså med andre ord kan du lave denne ret med den slags lever, som du nu kan få fat på.
