HomeØl

Øl

Alkoholfrie og lavalkoholiske øl har ikke normalt fundet vej til vores køleskab, men Ifølge en artikel på Politiken for nyligt er det nu smart og first-mover-agtigt at hoppe på vandvognen, så dér måtte vi da lige prøve at være med. Eller vi og vi…nok primært undertegnende, der mere eller mindre frivilligt har snuppet ni måneder på vandvognen. (4 down, 5 to go!)
På verdensplan stiger salget af alkoholfrie øl. I 2012 blev der drukket 2,2 milliarder liter – en stigning på 80 procent i forhold til fem år tidligere, ifølge The Economist.
Her kommer en anmeldelse af fem lavalkoholiske øl formidlet til de af jer, der er ligeglade med IBU, og andre indforståede beer-snob-forkortelser, men bare gerne vil vide, hvilken øl du skal sætte på bordet, når din onkel på antabus kommer på besøg, eller du er gravid og synes, at det er mindre stigmatiserende og mere socialt acceptabelt at drikke en alkoholfri flaskeøl end at bælle en halv liter Tuborg fra fad.

Imperial stout er en øltype, der kan dateres tilbage til 1700-tallet, hvor Katarina 2. af Rusland, skulle haver været en stor fan. Mytologien går på, at den gode Katarina skulle have være glad for engelsk stout, men hvis man sendte en almindelig stout med sejlbåd til Rusland, ville den blive dårlig undervejs. Derfor lavede bryggeriet The Hartford Brewing Co en stout med en høj alkoholprocent, som skulle være med til at konservere øllen på den lange rejse – som i øvrigt foregik i træfade, hvilket kun var med til at bidrage positivt til en allerede i forvejen god øl. The Hartford Brewing Co. Imperial Stout, kan ikke købes længere, men jeg har tidligere brygget en klon af den originale imperial stout og damn, den var nice!

En Imperial Stout er som en klassisk stout, men med mere af det hele. Mere humle, mere malt, mørkere, mere alkohol og meget mere smag. En Imperial stout bør være rig og kompleks i smagen, med maltede og frugtige noter og hvor humlen og alkoholen (8+%) er markant. Farven bør være fra mørkebrun til sort. På toppen skal der lægge sig et tykt lysebrunt lag skum. Imperial Stout er øllets svar på en sværvægtsbokser.

Her er tre danske(ish) bud på Imperial Stout.

En del stout med smagstilsætninger er baseret på den stout-type, der kendes som milk stout eller sweet stout. Dvs. der er en del restsødme, da denne stouttype får tilsat mere eller mindre store mængder lactose. Laktose er  mælkesukker, som har den egenskab at den er en uforgærbar disakkerid, hvilket efterlader en god mængde restsødme i øllen. Tidligere var milk stout noget lægen ordinerede til gravide kvinder, da den ansås for at være fuld af næring – dog er den praksis ophørt. Dog er sweet stout ikke den eneste stout-type der egner sig godt til at berige rent smagsmæssigt. Faktisk gælder det alle stouts.

Fælles for stoutøl  er en rig maltet smag med masser af ristede kaffe- og chokoladenoter. Det betyder dog ikke, at alle stout er tunge, tyktflydende og massive. En dry stout er mindst ligeså let at drikke som en intetsigende lys lagerøl. Kaffe- og chokoladenoterne fra den hårdtristede malt spiller vældigt godt sammen med kaffe og chokolade (surprise!), men også appelsin, lakrids, rug, bacon og røg. Derfor er stout også et fantastisk lærred at male med den store pensel på.

Og så lige et men…  Men øl tilsat forskellige aromastoffer skal gå en linedans mellem at være saftevand og så faktisk at være en øl. Det kan meget let tippe, så det i en blindsmagning kan være svært at finde ud af, om man drikker solbærsaft eller en øl. Her er tre bud på stout med smag.

Top