HomeKød (Page 9)

Kød

Det hører til rariteterne, at vi på en ferie torturerer vores smagsløg og selvrespekt, ved at besøge en burgerfabrik. Det lader vi børnefamilierne med hysterisk, kræsne børn om (hvilket helt sikkert, i teorien, burde afhjælpe enhver kræsenhed).
Vores besøg på Mos Burger i Tokyo var således en ekspedition ind i ukendt land. Men hvad ville der vente os? En masse skrigende børn og forældre der lod som om de intet så, i stil med når hundeejere lader lorten ligge og samtidig virkeligt anstrenger sig for at studere horisonten?
Ville der være teenagere, hvis eneste mission angivelig er at gøre opmærksom på egen person, for at kompensere for et svigtende selvværd? Ville indretningen være en uhellig krydsning mellem Disneyland og kantinen på de gamle Storebæltsfærger? Ville ekspedienten fatte klejner af vores Danlish?

Og helt seriøst: det ér rent faktisk en japansk version af en wienerschnitzel og noget sauerkraut. Som vi har skrevet om før på bloggen, så findes der i Japan et japansk-vestisk fusionskøkken, de kalder yōshoku.
Når man gå gennem gaden i Japans større byer og togsationer, møder man mange – for os – sjove blandinger. Herunder en fascination af brun sovs, lad os kalde det demi-glace, serveret med ris. Hvis man er heldig, kan man også finde et fransk brasseri, der både sælger beuf bearnaise, pizza, svineskank med kål og hot dogs. På den anden side har yakitorispyd intet med sushi at gøre, men det har ikke forhindret visse danske sushi-spisesteder i at blande det sammen.

Butterfly-betegnelsen er naturligvis afledt af den sommerfugle-lignende form, som kyllingen får, når den ligger smattet ud på skærebrættet. OK – det kræver muligvis lidt fantasi…
Metoden er voldsom smart, fordi det tager kortere tid at grille den, og samtidigt bliver den jævnt tilberedt over det hele. Med andre ord er du ude over at brændt skind og råt lårkød, som du måske indimellem har oplevet, når du smider tam-fugle på grillen.
Er det så bare en grillet kylling, spørger du?
Noap, for så er der jo lige det med smørret. Teknikken er at løsne skindet og proppe krydret smør ind under det. Således får du verdens mest velsmagende og saftige brystkød.

Velkommen til 70er party! Eller skulle jeg sige damefrokost?
“Green goddess dressing” emmer lidt af begge dele, men på den anden side spiser vi stadig rejecocktail, tunfiskemousse og fondue. Gør vi ikke???
Green goddess laves egentligt med mayonaise, med her fungerer den som marinade, og så er yoghurten helt fin.
Ingredienslisten er derudover rimelig klassisk, men du kan undlade en af krydderurterne eller tilføre f.eks persille eller løvstikke.

Vi elsker hapsere af alle slags, og tit ender vi med at spise en række små snacks som aftensmad i stedet for et enkelt måltid. De her er super nemme at bakse sammen, og hvis du nu er en af de danskere, som foretrækker at spise hele måltider og ikke stå og fifle med en masse tallerkner hver aften, er de her bresaola-ruller top-egnede som snacks til et glas vin, når du har gæster, som lige skal opføre sig pænt og forholde sig i ro, indtil der kommer mad på bordet.
Bresaola er lufttørret okseindelår, der har lagret så længe, at den tørrer lidt ud og bliver let hård i konsistensen. Skåret i tynde skiver er det en vanvittig delikat charcuteri, som du kan købe i de fleste supermarkeder og slagtere.

Scarmoza er en fin italiensk ost, som minder lidt om fast mozerella. (Fast mozerella – eller scarmoza for den sags skyld – kan du ikke købe i supermarkeder, du er nødt til at smutte forbi en italiensk købmand eller velassorteret osteforretning.)
Osten er let at kende på sin sjove pæreformede form, der ligner en gammel original Fiat 500 hvis du lægger den ned. Formen kommer af, at man binder en snor om den friske ost lidt over midten, mens man hænger den til tørre. Snoren laver en indsnævring, og giver osten sin særlige form.
Osten er suveræn at smelte – som her på grill. Men hold øje med den! Hvis den får for meget varme, ender du med at have gratinerede grillkul.

Tatar er efterhånden mange ting. Hvad det IKKE er, er hakket rødbede (rødbedetatar), hvilket kun er noget man kan finde i Familie Journalen og på vegetarhjemmesider med proforma-mad.

Tatar er per definition råt og hakket oksekød, ikke fisk, ikke rødbeder eller sojapølser. Der er noget urmenneskelig over at spise tatar. Det er ikke nødvendigvis specielt maskulint, men mere et spørgsmål om temperament. Lad os bare kalde det dovent mad á la, “jeg gad sgu ikke lige tænde et bål”.

Mange finder måske tatar lidt udfordrende, hvilket dog kan formildes af en tatarsauce, som den oprindeligt serveres med. Senere droppede man åbenbart tatarsaucen og tilføjede sennep, æggeblomme, kapers, løg og meget andet.

Med den historiske ballast i baghovedet, vælger jeg at give min tatar et skud af to af mine ynglings ting: Tabasco og Ardbeg Ten. Hvis man har det svært med tatar, bliver man skræmt væk! Kan man lide tatar bliver man udfordret! Kan man lide tatar, tabasco og røget whisky fra Islay, findes der ikke noget bedre.

Forleden modtog vi en nydeligt pakket picnickurv med blandt andet 200 gram parmaskinke, en flaske prosecco og en virkelig venlig hilsen fra et Aarhusiansk PR firma, der øjensynligt var kommet på arbejde for det italienske skinke-konsortium Consorzio del Prosciutto di Parma og samtidig ville gøre vores sommer rarere. 
Vi kan heldigvis let bestikkes, når det handler om parmaskinke, og har derfor udarbejdet et nyttigt diagram, så vi let kan få et overblik over, hvor langt et indlæg vi skal producere, når vi modtager tørrede griselår med expres-buddet:

Parmaskine til opskrifter diagram

Vi smuttede derfor i køkkenet og udbenede et par vagler, blandede en salat og piskede en kold parmesansuppe sammen, pakkede derefter picnic-kurven med tre parmaskinke retter og smuttede 50 meter ned af stien til Amagers stenbro.

Parmaskinke smager virkelig godt. Derom ingen tvivl, eller som en god veninde så fint udtrykte det:
“Parmaskinken er den bedste udskæring på grisen!”
Vi nikker i kor og anerkender italienernes fintdyrkede skinke-kultur.
Vi er dog ikke nødvendigivs helt overbevist om parmagrisenes opdrætsvilkår, men når Italienerne finder på at sende en øko-parmagris på markedet for at tilgodese deres 10. mest parmaskinkende eksportmarked, står vi klar i køen!

Alle kan smide nogle klumper kød på et spid og hælde det på den glohede hævner. Men hemmeligheden bag gode grillspyd er lidt mere velbevaret, uden at det dog bliver egentlig svært. Trickene er som følger:

  • Skær kødet i ret store tern – 5×5 cm. På den måde kan du bedre styre varmen, uden at de bliver knastørre.
  • Brug noget kød, der egner sig til lynstegning – inderlår er godt, men din slagter kan også hjælpe dig.
  • Giv kødet en marinade – og mariner dem gerne aftenen før. Marinaden giver smag men mørner også kødet.
  • Steg på direkte varme – og grillen skal ikke være lunken, den skal være HOT.

Og hvordan får man så fut på grillen? Ja det må du altså selv rode med…
Her er en

Top