HomeKød (Page 5)

Kød

Herhjemme kan vi godt lide at servere hele duer for vores gæster – bare lige for at se deres ansigtudtryk, når den hele fugl lander på tallerknen. Det er nu ikke så svært at komme den til livs, og faktisk er der ikke meget kød på sådan et lille kræ – det er mest brystkødet, som er interessant. Denne tilberedningsform er ret nemt og høet giver en fin vinteragtig smag til de små dyr. Som bonus ser det blæret ud. Tre i et!

Forleden(ish) modtog vi en bog fra Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck. Titlen var mere end almindeligt lovende: Saltet & røget. Vi har i noget tid drømt om at eje en lille går ude på landet (ikke for langt væk fra København), hvor vi kunne dyrke grøntsager (Louise), hente nylagte æg (Louise) og slå en masse dyr ihjel (mig), som efterfølgende skulle slagtes, saltes og røges.

At kaste sig ud i at skrive en bog om saltning og røgning må siges at være modigt, da Kringelbachs salte- og røgebog er den ubestridlige bibel inden for det felt.  Saltet & røget er skrevet ad Hanne Birgitte og Anders Grøndahl, som ikke er novicer ud i kogebogskrivningens kunst. Bogen er generelt let at gå til og logisk bygget op og gennemgår saltning og sprængning, varmrøgning og koldrøgning suppleret af en god skudefuld opskrifter. Grafisk er det en lækker lille bog, men en del af billederne kunne dog bruge et lille eftersyn. Det ændrer dog ikke på, at den kommer til at få en central plads i bogreolen i det lille landkøkken og Kringelbach vil stå lige ved siden af…

Det her er vinter på en tallerken. Når efterårets mange svamperette bliver erstattet af bagte rodfrugter, er sneen lige rundt om hjørnet. Rodfrugter er smarte, da de smager langt bedre end vitaminpiller og indeholder fiber, kalcium, antioxidanter og A-vitamin. Spiser du lever til kan du også tilføje B-vitaminer på listen.

En grundregel mht. rodfrugter er at de fade og søde knolde, har rigtig godt af noget cremet og syrlig – her en rygeost/ricotta creme. Er du ikke til lever, kan du erstatte den med kylling, et par gode bøffer eller flæskesteg.

For ikke så længe siden fik vi mulighed for at købe en halv friskslagtet frilandsged til en ret favorabel pris. Med indmad og hele molevitten. Og selv og den firbenede slikkede sig længselsfuldt om munden, da de fik øjenkontakt med leveren, blev det de tobenede, der endte med at få (det meste) på tallerknen. Gedelever smager stort set som leveret fra alle andre slags dyr – måske endda lidt mildere. Altså med andre ord kan du lave denne ret med den slags lever, som du nu kan få fat på.

Vi må indrømme det: Denne flæskesteg så primært dagens lys, fordi vi havde voldsomt lyst til flæskestegsandwich. Så har du nogen sinde spekuleret på, om man kan være bekendt at stege en hel flæskesteg, selvom I kun er to, eller sågar kun én, så er svaret et prompte JA.
Denne økologiske grisesteg vejede omkring 1,4 kg og rakte til tre personer i to dage i træk. Først flæskestegsandwich i første stadie (denne her) og dagen efter som sandwich med syltede agurker, mayonaise og rødkål. Og bagefter var der sågar nok til både at fryse 8 store skiver ned til coming-up-flæskestegsandwich-cravings og til at hunden kunne holde fest.
Pris: 144 kr. Det er en sjat dyrere, end den, der lå i køledisken ved siden af til 58,95, som til gengæld var stoppet med antibiotika, halekuperet og havde levet hele livet på et tremmegulv. Men ærlig talt, man behøver ikke selv være et svin, bare fordi man godt kan lide en god flæskesteg.

Charmen ved denne ret er, at den for det første er lavet på indmad og for det andet, at den benytter sig af en del af oksen, vi har en tendens til at smide ud, nemlig fedtet omkring hjertet. Det er synd og skam, når ellers gode dele af dyret smides ud, fordi fantasien slipper op. Det er den samme højmesse, som er blevet prædiket så mange gange før: Spis hele dyret eller lad være med at spise kød.

Dumplingerne bliver dejlig fluffy og ikke våde og klæge, som man kunne frygte. Mest af alt minder de om salte scones, lavet på oksehjertefedt og ikke smør. Ud over at være en smule særprægede, er de også en kærkommen afveksling fra ris, pasta og kartofler.

Hakkebøf med bløde løg kæmper med stegt flæsk og smørrebrød om at blive danskernes nationalret. Men hvis Dan og co (som vi ellers generelt er stor fan af) absolut skal kåre en nationalret, kunne de så ikke gøre sig umage med i det mindste at tilberede retterne ordentligt? På Madministeriet hjemmeside kan man således læse, hvordan man skal tilsætte soya (!) til de bløde løg. Sovsen har til gengæld fået fri.

Her er vores bud på hakkebøf med bløde løg. Men hov er saucen ikke lidt bleg? Jo, det er den, fordi der simpelthen ikke er nogen som helst god grund til at tilsætte kemisk fremstillet farestof (også kendt som sovsekulør) til den mad, man ellers tager seriøs.
Du kan sagtens lave en brun sauce uden. Denne er lavet på “snyde-metoden”, hvor man laver en lynhurtig fond bestående af grøntsager og en boullionterning. Har du en god oksekødsfond på frys, så gå med den!
Denne sauce bliver brun dels pga at fonden er lavet med karamelliserede grøntsager, og dels fordi opbagningen af smør og mel har fået lov at tage den tid, det nu tager. Når man giver sig tid i denne proces, ender man med en ret brun kulør. (det er det, som franskmændene kalder en roux)

Brændende kærlighed burde være danskernes nationalret! Det er god, solid mad som generationer er vokset op på. Det er kun os, der er født fra 80erne og frem, som stiller sig på tværs! Kom ind i kampen – kan man lide bacon, så er man ligesom med her!
Denne her er dog blevet frisket lidt op, da kartoffelmosen er skiftet ud med en ren selleri-mos. Hey, det er noget der holder. Og så er det cheap-ass!

Top