HomeKød (Page 4)

Kød

Mole negro er en mexicansk sort sauce (deraf navnet), som spises til kylling. Her er der mere tale om en langtidssimret gryderet, der bliver hældt i stak tacos sammen med en krydret tomatsalsa. Opskriften er en tilpasset udgave fra Ægte Mexicanske Tacos, som er en ret fin introduktion til tacos, der rækker lidt længere end hakket oksekød og dåsemajs.
Mole negro er frygtelig vanedannende og egentlig ikke så besværligt, som det lyder, selv om ingredienslisten er lang. Resultatet bliver en varm, krydret og spicy cremet sauce med stykker af saftig kylling. Her har vi serveret det med en ristet tomatsalsa.

Tænk engang hvis man kunne give sin sovs mere kødsmag, end selv den mest forkælede wagyu-ko, der har fået sin vilje hele livet. Det kan du nu… Med marvsauce!
Har du aldrig spist marv før, har du snydt dig selv for en oplevelse, der nærmer sig trøfler og kaviar. Marv er som at spise dyrets sjæl, der er ikke noget over og intet ved siden af. Herhjemme har vi altid trøfler og marvpiber på frys, og det er ikke for sjov. Vi tager marv seriøst!
Det er efterhånden længe siden, men vi lavede marvsauce med tilbehør nytårsaften, som hovednummeret efter en skudefuld østers. Reaktionen var ikke til at tage fejl af.

yummmm!

 

Jordskokker kogt i fløde og rørt sammen med roquefort, rosmarin og citron. Lyder det ikke ret godt?
Heldigvis smager det også ret awesome, og fungerer som et fint tilbehør til det meste kød.
Her er det serveret med et par skiver frisk kalvelever, der er stegt på panden i lidt olivenolie, men retten vil også være god til det meste vildtkød, lidt lam eller en helstegt kylling.

Hvis du af og til finder vej ind på bloggen her, så har du sikkert også stødt på nogle af vores mange opskrifter med lever , og samtidige (nogen gange lange) fortællinger fra de varme lande om, hvorfor det er vigtigt, at spise indmad.
Vi er hvert fald svært glade for især lever, som ikke bare er hyper sundt, men også virkelig, virkelig velsmagende. Hvert fald, hvis du tilbereder det ordentligt og køber noget friskt. For ikke så længe siden fik vi scoret os en halv lever (3,5 kg) fra en nyslagtet højlandskalv, så lever har selvsagt stået på menuen nogle gange den sidste måneds tid, for sådan en klump bliver ikke spist op fra den ene dag til den anden.
Og hvad lærte vi så af det? Først og fremmest at frisk lever smager helt vildt meget bedre end det der har lagt i køledisken.
Vores teori er, at selv om meget kød har godt af at modne, så er det ikke tilfældet for lever. Det smager bedst, når det er friskt.
Denne ret er lavet med stykker af kalvelever sat på rosmarinkviste og stegt i lidt olivenolie, og serveret med cremede porrer smagt til med sennep og cremefraiche. Det er ret blæret hverdagsmad.

aka waffels and fried partridge – et lille tvist på sydstatsklassikeren “waffels and fried chicken”. Hvis du er typen, der kun spiser et måltid om dagen, så er der her perfekt mad for dig: Morgenmad og aftensmad i ét. Jeg ved ikke, hvorfor amerikanerne har så stor forkærlighed for at blade det søde og salte på så dramatisk vis, men spøjst er det. Lige pludselig giver “appelskivers and medisterpols” mening. Hvornår er der nogen, der laver havregryn med frikadeller?

Der skulle efter sigende findes to versioner af waffels an chicken i Guds eget land. En med fried chicken og en med kyllingeplukkød og hvid sauce oven på vaflen. Den førstnævnte er en klassiker inden for soul food, mens den anden skulle være nærmes ukendt og fra Pennsylvania.

Alt andet lige, må det her være en hyldest til, hvad man med et pænt udtryk kan kalde amerikanernes uhøjtidelige tilgang til kogekunst. Og så vil jeg undskylde, at de rikke indgår nogen form for halvfabrika eller mix i opskriften, hvilket disker den totalt ift. autencitet.

Denne friske salat af gule beder er fuldstændig uovertruffen og kan bruges som tilbehør til mange andre retter også. Den består af fine stykker af rå bede og fine stykker af kogt beder vendt med krydderurter, peberrod og frisk æble. Du kan også sagtens lave den af røde beder, de gule er lidt mindre fade i smagen, og så er de bare voldsomt flotte på tallerknen.
Leveren skal du spise fordi den smager virkelig godt, er hyper sundt og fordi det er disrespekt for dyret, der måtte lade livet, ikke at spise op. Og hvis du er bloddonor, og dermed vant til at spise jerntabletter, kan du springe en tablet over dén dag.

En bruger med bacon omfatter som regel en burger med en oksekødsbøf og et par skiver bacon. Nu skal det være slut! En baconburger er en burger, hvor eneste proteinkilde er bacon – livets krydderi. Bacon er altid et tilbehør i en burger og aldrig det centrale element… før nu. I opskriften er der brugt en økologisk røget bacon fra Ålbæk. Den har den længde, så det er muligt at forme den til en rund bøf. Er du en cheap ass og køber billig vandpumpet konventionel bacon, får du problem med at lave en ordentlig bøf.

Denne burger er en hyldest til Robin, Dr. Watson, Loke og alle de andre, der altid spille andenviolin.

En sød veninde kom en gang uforvarende til at sige, at hendes favoritudskæring på grisen var parmaskinken. Jeg vil her ikke gå nærmere ind i definitionen på en “udskæring”, men bare tale ind i samme sprogforståelse og erkende, at jeg det præcis sådan med den langtidsstegte svineskank!
Svineskanken er jo egentlig en ualmindelig saftig flæskesteg bare med svær hele vejen rundt!
For at kompensere for kolesterolen er den her serveret med en super frisk – damebladsagtig – salat af grape og rosenkål. Men hey drenge; I kan godt være med her!

Top