HomeKød (Page 2)

Kød

Morgenmad siges at være dagens vigtigste måltid. Det ved jeg nu ikke om er sandt, men jeg er af den holdning, at dagens første måltid skal og bør tages seriøst. Især hvis man har nogen man gerne vil forkæle eller gerne vil behandle sig selv godt.

Eggs Benedict er morgenmad i luksusklassen. English muffin med smør, pocheret æg, kogt skinke og hollandaisesauce med et solidt drys purløg. Så enkelt kan det gøres.

Navnet Eggs Benedict er der en vis uenighed omkring. Ifølge den mest populære historie, skulle det være Wall Street børsmægleren Lemuel Benedict, der med en seriøs gang morgentømmermænd var væltet ind på Waldorf Hotel. Her bestilte han smurt toastbrød, et pocheret æg, bacon og en “hooker” hollandaisesauce. Denne kombination skulle så være videreudviklet til versionen med en bolle og kogt stinke, fremfor toastbrød og bacon.

Nogen gange har man lige lyst til at dyppe sin bøf i noget andet end en bearnaise. Bare sådan for variationens skyld. Hvis man alligevel ikke vil bevæge sig for langt væk, er sauce Cafe de Paris et fint alternativt. Den indeholder smør i samme rigelige mængder, men er en mere krydret og pikant sauce-variant. Og så er den super nem at lave, så hvis du nu er typen, der ikke lige vil løbe risikoen for en skilt sauce, når svigermor kommer forbi, så er denne her et mere sikkert valg – som smager lige så vildt.
Saucen kommer i øvrigt slet ikke fra Paris, men fra et spisested i Geneve, der opfandt den.

Saucens kusine er Cafe de Paris smørret, som man også af og til støder på. Det er egentlig bare en kryddersmør, der består af de samme ingredienser. Same same….but different…

Min gode ven og Danmarks flinkeste madblogger Thomas fra madetmere.dk, skrev forleden til mig og spurgte, om jeg ville have lidt kød. Lidt efter kom der en besked mere med “Der er rigtigt meget kød”. Han nærmest virkede lidt desperat, hvilket undrede mig lidt. Det var der en ganske god forklaring på:
Han havde lige taget billeder for en ny kunde og stod tilbage med sit eget køleskab fyldt med kød, et nyt køleskab købt til lejligheden ligeledes fyldt med kød, samt lidt kød fyldt i en termokasse. Som den gode ven jeg nu er, valgte jeg at hjælpe ham af med lidt af kødet. Det var hårdt naturligvis, men nogen skulle jo hjælpe den stakkels mand.

Iblandt tyndsteg og entrecotes var der også et helt kalveinderlår. Kalveinderlår er i min verden lig med benløse fugle, bankekød, vitello tonnato, roastbeef, saltimbocca og først og fremmest tatar. Og her taler jeg ikke om skrabet tatar eller sådan noget sjovt noget, der ligner hakket oksekød fra køledisken, fordi det er kørt igennem en kødhakker. Næ nej, tatar skal skæres i små tern i hånden, og det er ikke nær så besværligt, som det lyder.

Choripán er argentinsk street food-galor. Som så meget andet street food er choripán super simpel mad og en god mellemting mellem en hot dog og en sandwich. Faktisk består den kun af tre komponenter: Brød, en grillet chorizopølse og chimichurri. Hvis du køber brødet og chorizo, så er det bare at lave chimichurri og samle.

Choripán skule angiveligt stamme fra de argentinske gauchoer (cowboys). Gauchoerne tilbragte meget af deres tid på Argentinas åbne græssletter, hvor deres eneste mulighed for at tilberede mad var et bål. Senere blev choripánen også populær i byerne, hvor den udgør en fast bestanddel af næringen til fodboldkampe, men kan også købes i små boder i Buenos Aires og er en populær “forret” til asadoer (grillfester).

Høje tærter blev populære i England, i midten af det nittende århundrede. Teknikken blev – som så meget andet gastronomisk – importeret fra Frankrig. Egentligt var det selve formene, der var den store revolution og ikke selve tærten. Siden middelalderen har man lavet højre tærter, men dejen var af en sådan beskaffenhed, at den ikke kunne spises. Dens eneste funktion var at agere hylster, hvilket betød at man skar låget af og gravede tærtefyldet ud. Men så kom nogle kloge franskmænd på en ide: metalforme som kunne skilles ad. På den måde blev det muligt at lave høje tærter, hvor også dejen kunne spises.

Der er tale om en højborgerlig middelalder ret som efter tidens trend, indholder ikke ubetydelige mængder tørret frugt. Men tørret frugt er lidt af en jungle, at bevæge sig ud i. Først og fremmest er der spørgsmålet om div. sprøjtemidler, hvilket er værd at undgå. Dernæst er der det æstetiske udtryk, hvor hver vil ikke gerne have store, nærmest neongule abrikoser og sultanarosiner? Tjo… prisen er så bare, at de er svovlede. Hvis du vil undgå både sprøjtemidler og svovldioxid i din tørrede frugt, så køb økologisk. Jeg har i opskriften bruge små tørrede figner og sultanarosiner fra Urtekram.

Toulouse, Castelnaudary og Carcassonne mener alle at være cassouletens oprindelsessted. Hvad der kommer i og hvordan en cassoulet laves, skulle angiveligt give anledning til hæftige diskussioner og sporadiske blodsudgydelser. Men lidt enighed er der dog. Nogle fanatiske cassoulet-tilhængere, der klæder sig ud i røde Ku Klux Klan dragter og kalder sig The Universal Cassoulet Academy, kæmper for cassouletens fremme – på trods af geografiske skel og cassoulet-versioner. Deres svorne formål er:

  • to promote Cassoulet and the ingredients involved in its creation
  • to organise and participate in any event which might further the awareness of Cassoulet , symbol of the cultural heritage of the region

Nedestående opskrift er på cassoulet fra Castelnaudary, som er kendetegnet ved at indeholde and og svin. I Toulouse skal der lam i, mens der i Carcassonne skal svin og agerhøne i. Hvis du giver dig i kast med en cassoulet, så skal du prøve at se, om du ikke få fingrene i en cassole (der af navnet cassoulet). En cassole er et lerfad, ikke er ulig et klassisk dejfad (underforstået: brug et dejfad).

Pære, pecorino og hasselnødder er tre råvarer, der matcher hinanden forbløffende godt. Og lige nu er pærerne modne og allerbedst, så det er nu, du skal bruge dem – også i salater.
Her har salaten fået selskab af et par sprøde kyllingelår, parteret fra en fransk frilandskylling. Ved at strække kyllingen over nogle dage kan du komme ned på en formidabel middagsret, der ikke koster mere end en 20’er pr snude. Se det er cheapass, når det er bedst.

Top