HomeKød (Page 17)

Kød

Marvben er ikke mad til hunde – selv om der er rift om dem i vores husstand, der også består af en firebenet fellow.
Derimod er det en skøn delikatesse som bagt og serveret med ristet brød udgør en sand lækkerbisken, der er en skøn forret inden en let hovedret går på bordet.

Det er ikke mange år siden at marv var tæt forbundet med kogalskab, og nettet flyder da stadig over af bekymrede borgere, som snart ikke ved om de kan lave osso buko uden at risikere at få Creutzfeld-Jacob på nakken.
Igen er det en fin lejlighed til at pointere at 90ernes kogalskab næsten kun opstod i industrialiserede kvægfarme, hvor uhumske landmænd (=konventionelle) fodrede deres kvæg med benmel fra andre kreaturer. Denne kanibalistiske fodringsmetode er både usmagelig, uetisk og årsag til både sygdom og at mange i dag stadig er bange for at røre oksekød på ben.

Nå. Vær ikke bange for marvpiber. Vær kun bange for uetisk kvægopdræt og at lade dine marvben være uden opsyn – især hvis du har hund – canis lupus ved nemlig godt, hvad god mad er.

Den 25. januar er Robert Burns Night, og dermed mulighed for at ægte madnørder kan kaste sig over en af den europæiske gastronomis mere interessante bud på en solid hovedret.
Men tøv ikke hvis datoen er passeret:  Burns Supper kan man holde når som helst.
Husk blot rigeligt med Haggies, singlemalt på bordet og at recitere Adress to a Haggis – Robert Burns ode til denne prægtige ret. (Find den på Spotify, hvis du ikke lige har mod på skotsk udtale!)

Skotsk æg er i virkeligheden mere engelsk end skotsk. Men det navnkundige begrebssammenfald sammenholdt med længere tids lyst til at gøre Heston Blumenthal kunsten efter, gør hvert fald skots æg til en top-egnet forret til Burns-supper herhjemme.
Man laver den typisk med hønseæg, men faktisk bliver resultatet endnu flottere – og størrelsen meget bedre – hvis du laver dem med vagtelæg.

Top