HomeKød (Page 13)

Kød

“Crostini” er jo egentlig bare italienernes forsøg på at løfte et stykke daggammelt brød op til at være en slags middagsret.
Ikke desto mindre er det ret hyggeligt at drikke et glas rødvin og hapse små crostinier  én efter én. Denne opskrift er er lavet af en rest figenkompot tilsat bacon og løg. Og selv hvis man påstår, at man ikke kan lide frugt i sin mad, vil man opleve at bacon og figner klæder hinanden rigtig, rigtig godt på et stykke ristet brød.

“Jamen skat, vi har jo allerede en trøffelburger på bloggen”

“Lav den!” (trodsigt ansigtsudtryk og stampen i gulvet)

Man modsiger ikke en kvinde der vil have trøfler, det kan blive fatalt. På den måde gik det til, at bloggen fik sin anden trøffelburger-opskrift.

Hvis man er medlem af den lille men eksklusive skare af læsere, der følger bloggen jævnligt (bestående primært af min mor), vil man være klar over, at vi har en bizar hang til trøfler. En yndet beskæftigelse er at peppe jævne retter som burger og pizza op med en gang friske trøfler. Husk at en god trøffel er på størrelse med en babyhånd og ikke en sort ært i et lille glas, med en eller anden besynderlig væske i.

Burgeren bestå i al sin enkelthed af en oksebøf, karamelliserede løg og trøffelremoulade, samt nogle skiver trøffel. Jeg ved ikke om andre har “opfundet” trøffelremouladen før mig, men når nu jeg ikke ved bedre, så udråber jeg mig nu som trøffelremouladens opfinder.

Jeg har altid undret mig over, hvad de snakkede om på amerikanske film og serier, når de talte om Chili (retten, ikke frugten).
Jeg fandt så senere ud af at det handlede om hvad vi andre slankere-ikke-halvfabrikaspisende-dannede mennesker kalder for chili con carne (chili med kød).

Der er lidt debat om hvorvidt der skal bønner i en chili. Efter hvad jeg ved (dvs. efter hvad der står på wikipedia), så er chili typisk uden bønner, mens retten chili beans er med bønner (supprise!).
En texas-style chilli er uden bønner og helst også uden grøntsager (udover løg og hvidløg). I opskriften nedenunder har jeg dog vovet at tilsætte lidt tomatpure, dels pga. smagen, men også for at få en mere tiltalende farve. Uden tomatpure, ville chilien komme at ligne en gang grå millionbøf.

Oversat til dansk: Kyllingetærte med sprødt låg og mos af kartofler. Retten fik vi første gang i Skotland på et lille sted i Edinburgh, der levede op til alle stereotype forestillinger om en hip pub.
Det fantastiske ved retten er, at resterne fra gårsdagens kyllingesteg bliver til en skøn kyllingepie, hvis man gemmer de sidste stykker kød, piller skroget og gemmer det hele til dagen efter. Det afpillede skrog bliver til en fin kyllingefond, hvis man koger det med vand og lidt urter og udgør pludselig basis i hele fyldet til pie’en. Alternativt kan du bruge to kyllingebryster.

“Hvis du fortæller mig, hvornår du har købt citrongræs, så fortæller jeg også dig, hvornår jeg har købt citrongræs. Så ved vi begge to hvornår nogen af os køber citrongræs. Hvis du køber citrongræs og jeg køber citrongræs, så har vi lige pludselig meget citrongræs”.
Nogenlunde sådan forløb en diskussion forleden.
Og på den måde endte vi op med 14 stængler citrongræs i køleskabet. Bevares, citrongræs smager godt, men der er også en overlægger for, hvor meget citrongræs man kan bruge i en karrypasta eller i en gryderet. Kreativiteten (dvs. en Google-søgning) måtte sættes i værk.

Der er nogle madretter, der har navne som kan undre eller endda er misvisende. Jeg har aldrig forstået hvad kartoffelmos, bacon og løg har med hed kærlighed at gøre. Det har også altid undret mig, hvad en italiensk komponist laver ovenpå min tournedos.
Med Sloppy Joe burgeren er det anderledes. Det er på ingen måde en posh ret, og derfor det det gennemsnitlige og jævne navn Joe. Prøv at spise den med fingrene og du forstår fornavnet sloppy. Kort sagt er det et navn der giver mening ift. det man efterfølgende skal sætte tænderne i.

Hvem der kom først – kineserne, thailænderne, vietnameserne eller filipinerne – har jeg ikke nok madhistorisk kendskab til at vurdere. Men den østasiatiske opfindelse at pakke kød og grøntsager ind i en tynd pasta-agtig dej er rigtig god, uanset hvem der først fandt på ideen.
Og selvfølgelig kan du altid smide en pakke Daloon i indkøbskurven, men det er slet, slet ikke det samme, som at lave dem selv. Og det er en af de retter der bare er voldsomt sjove at lave.

Top