HomeKød (Page 12)

Kød

Varme krebinetter med kartofler og sovs stod tit på menuen, da jeg var barn. Det var en af mine favoritspiser, som næsten altid blev udnævnt som hovedret, når jeg havde fødselsdag – i den anledning serveret med bearnaise-sauce fra Knorr og pommesfrites. Total favorit-ret!
Ja – nu er jeg blevet voksen, foodie og madblogger, og da der kun er tre måltider på en dag, kan det være svært at nå det hele. Derfor har krebinetterne været gemt lidt af vejen til fordel for andre kulinariske udskejelser.
Ærgerligt, for de er stadig saftige og lækre. Og hvis man så lige jazzer den en smule op med en god hjemmelavet bearnaise, sprøde, råstegte kartofler og lidt grønne ærter, ja så er der tale om et måltid der snildt kan hamle op med det der kom på barndomsbordet i 90erne.

Det her er en billig, sund og fantastisk velsmagende ret, men det er ikke det bedste. Chili con carne er også en af de retter, det er absolut nemmest gå øko-ninja på.

Hakkekød er nærmest det eneste kød, du kan få økologisk i et supermarked – trist men sandt.
Bønner findes i et stort udvalg og herunder også økologiske. Efter min vurdering er bønner faktisk et af de produkter, hvor prisforskellen på sprøjtet og økologisk er mindst. Dåsetomater er i samme kategori. Og vupti, har vi en ret der er 70-80 % økologisk, vel at mærke uden den store prisforskel.

Gryderetter er den kulinariske verdens lazyboy. Fed, lidt doven, ikke specielt køn men fantastisk lækker at sidde i eller spise – alt efter om det er stolen eller retten vi snakker om.

Hovedrollerne i gryden er vildsvinemørbrad og kålpølser.
Jeg er meget stor fan af kålpøler, faktisk så stor fan, at jeg har en Kålpølse United fodboldtrøje og en duftfrisker til bilen der dufter af kålpølser. Hvis jeg en dag får en søn, skal han hedde Ulrich efter den ene af grundlæggerne af Hanegal, som faktisk sælger økologiske kålpølser….

Denne gryde er en fejring af det vilde svin og kålpølsen.

Det er ikke nogen skam at proppe en maggi-terning i sin gryderet i ny og næ, men det er nu en anden fornøjelse at spise mad, der er tilberedt med rigtig fond. Kommer du tilfældigvis forbi en slagter, kan du gøre det til en vane at købe nogle okseben med hjem. Hvis du har en rar slagter kan du få nogle ben foræret, men ellers koster de ikke mange håndører.
Oksefond er basis for de gode og kraftfulde saucer og simreretter, og det er forbløffende nemt at lave det selv.

Hvor man køber vildsvinemørbrad spørger du måske. Svaret er: hos din fiskehandler. Jeg ved ikke helt hvordan vildsvin er blevet fisk, men på den anden side sælger din hælebar nøgleringe og navneskilte.

Risotto er noget man kæler for, altså ikke bogstaveligt, for så brænder man sig. Jeg mener bare at man skal være over den og holde øje med den under hele processen. Ikke noget med at sætte risottoen over, se en fodboldkamp og så komme tilbage. Sørg hele tiden for at røre i din italienske risengrød og spæd op med fond undervejs.

“Crostini” er jo egentlig bare italienernes forsøg på at løfte et stykke daggammelt brød op til at være en slags middagsret.
Ikke desto mindre er det ret hyggeligt at drikke et glas rødvin og hapse små crostinier  én efter én. Denne opskrift er er lavet af en rest figenkompot tilsat bacon og løg. Og selv hvis man påstår, at man ikke kan lide frugt i sin mad, vil man opleve at bacon og figner klæder hinanden rigtig, rigtig godt på et stykke ristet brød.

Top