HomeKager

Kager

Gå hjem brownie! Smut svampede chokokoladekage! Skønt I er fine på jeres egen måde, blegner jeres skønhed, når chokoladekagernes ukronede dronning træder sine elegante skridt ind på bordet. Gateau Marcel! Her har vi intet mindre end en enkeltbillet til chokoladenirvana, som du ikke vil hjem fra. Chokoladekage uden et gram mel dækket med endnu mere chokolademasse og pyntet med….mere chokolade.
At det er den ærkefranske kok Michel Michaud, der er opfinderen, kan du læse om hundrede af steder på nettet, også at han på det kraftigste fraråder, at du kalder enhver chokoladekage med mousse på toppen for en gateau marcel.
Som om det ikke var nok, er det oven i købet den letteste chokoladekage, du overhovedet kommer til at røre i dit liv. Det her er ikke den originale opskrift – men jeg tænker, at den er så tæt på, at mesterkokken himself nok ikke vil løfte et øjebryn. Hvis du altså husker, at bruge usaltet smør.

Det er bestemt ikke sæson for jordbær, og jeg skal på det kraftigste advare dig imod, at købe de røde bær fra køledisken før om 5-6 måneders tid, hvor de faktisk har vokset under den rigtige sol. Meeennn det sker jo, at man brænder inde med en pose jordbær på frys, og så kan man lidt lettere se bort fra det der med sæsonbetonede råvarer. De var jo i sæson, da de røg ind i frostterminalen…
Denne her tærte smager af sommer. Og man får sgu sådan lidt juli-hjemve, når man sætter tænderne i den her i februar. Her er den smagt til med ameretto, så den bliver lidt mere voksen, men du kan nu også fint lave den uden vil jeg mene.

Siden det belgiske vaffeljern blev introduceret til husstanden i december, har vaflede ting og sager regelmæssigt været på menuen – og ja Mikael, vaffeljernet er virkelig et fabelagtigt instrument.
Disse vaflede kanelsnegle er intet mindre end et genistreg. De florerer på amerikanske blogs, så da vi brændte inde med en halv portion sød gærdej forleden, var husets vaffelaficionado ikke sen med at hente vaffeljernet frem.
Rigtige belgiske vafler er egentlig lavet på gærdej, og derfor kommer de i konsistens til at minde ret meget om de originale – sådan lidt sprøde og seje i det. Og så forestil dig lige hvordan en belgisk vaffel med swirls af kanelremonce smager….Jep!

 

Hos Cafe Rosa får du byens – efter min mening – allerbedste kager, og forleden kunne man købe luftige snegle med blåbær, som var så gode, at jeg siden har tænkt mange tanker om at gøre hende kunsten efter.
Resultatet blevet forrygende og selv om de holder sig fint i flere dage, så smager de altså allerbedst, når de er friskbagte.
Jeg havde et godt glas italiensk blåbærsyltetøj på lager, så jeg sprang over hvor gærdet var lavest og brugte det, men eller er det ganske nemt, at lave sin egen.
I denne portion bliver der mellem 16 og 32 snegle – du vælger selv, hvor store de skal være.

Disse tærter er et spinoff på en anden smækker blåbær-tærte, som er ret populær her i huset. Her som en sprød tærtebund, en cremet kakao-mazarin som fyld og friske blåbær på toppen. Javel, blåbær er ligesom ikke i sæson her i januar, men på mystisk vis bliver de alligevel fløjet ind over landets grænser, og vi kunne ikke vente til efteråret.
Mazarinen bliver let karamelliseret på toppen og er ret attraktiv…

Det er jul, og tid til klejner. De store her, er de bedste, og minder vel ret beset om en amerikansk donut. Med andre ord et vældig hyggeligt bekendtskab, hvis du ikke allerede er én af os, der er vokset op med de svampede, friterede kager i december.
Klejnerne skal steget i svinefedt, som smager bedre end det umiddelbart lyder. Vegetarer kan snuppe palminen, hvis de ikke er til kød i deres kager.

Søde ting og desserter er ikke min spidskompetence. Jeg kompenserer altid min manglende indsigt i det søde køkken med at putte grøntsager, bacon og andet kød, samt alkohol i. En anden taktik er at lave alt større! På den måder kommer jeg tættere på min comfort zone. Denne gang gik det ud over en portion cookies, der fik et skud whisky (Glenrothers) og blev halvstore.

Portionen rækker til 12-14 stk.

Top