HomeItalien (Page 3)

Italien

Med bare få gode råvarer kan man komme rigtig, rigtig langt. De her små hapsere ser ikke ud af meget, men de er lavet med den allerbedste parmesan og helt frisk salvie, og så forsvinder sådan et fad med lune stykker brød ristet i god olivenolie altså forbløffende hurtigt. 
Creme al balsamico er en cremet type balsamico, der er sød og cremet og frugtig i smagen. Den bruges ofte til desserter, men gør sig også rigtig godt til parmesanen.

Risotto er noget af det hyggeligste at tumle rundt i køkkenet med – det er på samme tid både afslappende og klimaksopbyggende at røre rundt i nogle håndfulde ris, mens man langsomt tilsætter hvidvin og boullion.
Og nej – man kan ikke springe over hvor gærdet er lavest og lave den i ovnen. Og nej, du kan ikke spare på fedtet og lave en sund risotto. En risotto er, hvad den er: Langsomt tilberedte ris med rigelige mængder af parmesan og smør.
Af samme grund står den egentlig ikke så ofte på menuen herhjemme, men engang imellem får man lyst til at svælge i carb og smeltet parmesan. Denne her er måske én af de allersundeste risotto varianter. Spækfyldt med spæde grøntsager, som er fuldstændig fantastiske lige nu: spæde gulerødder, friskbælgede ærter, grønne asparges, små squash og sprødt fennikel.
Og så lige til sidst – en risotto skal være ret flydende. Så kan du komme den i en udstikkerform, løfte den igen og den står af sig selv….ja så kan du lige så godt kassere den. Risotto er ikke posh mad. Det er en grød. Punktum.

Blæksprutter er noget, der kan få mange til at tage benene på nakken – måske især babyblæksprutterne, som i den grad ikke levner meget til fantasien. Du er med andre ord ikke i tvivl om, hvad du spiser. Og det er godt, for babyblæksprutter er simpelthen én af de største delikatesser fra havet! Her er en af de convenience-produkter, som du med fordel kan smide i indkøbsvognen; marinerede babyblæksprutter. De skal ikke meget mere end at vende med lidt olivenolie og en smagsgiver, så har du en super frisk antipesto.

Fra Napoli har vi fået pizzaen, mozerellaen og tomatsaue. Og røræg med ansjos. Og halli hallo, det er noget der holder!
Opskriften er fra “Antipasti, ciccette og andre italienske småretter” let tilpasset af os, så den fik lige lidt mere tomat….og mozerella….
Bogen forslår, at man spiser retten som antipasti i små glas, severet med teske. Betyder det, at det er forkert, at spise den som morgenmad? Eller hovedret? Æg og ansjos er vanedannende, og når den så bliver omdannet til silkeblød røræg, tror man, at man kan leve af napoliansk røræg resten af sit liv.

“Olive nere fritte” hedder denne lille oliven-hapser fra Italiens sydspid, som ret beset er en sort oliven, der er varmet op og har fået lidt chili-spark. Opskriften er fra “Antipasti, ciccette og andre italienske småretter” og er en hyggelig antipasti, du kan ryste sammen på under fem minutter.
Den er meget god at skrive sig bag øret, for du behøver ikke besøge en dur specialbutik for at købe oliven – de soltørrede i glas fra supermarkedet fungerer fint.
Men køb dem i olie, ikke i vand, og undgå for enhver pris de oliven der er udstenede på forhånd. Invister i stedet i en oliven-udstener. Du kan få dem for en flad halvtredser i gode køkkentøjsbutikker. 

Fra de sydlige italienske himmelstrøg kommer denne lille snack, som er virkelig simpel og samtidig ret fascinerende. Opskriften er fra “Antipasti, ciccette og andre italienske småretter” og den er ret anbefalelsesværdig i sin egen enkelthed.
Ifølge bogen skal man bruger helt friske hasselnødder, og er man i den besynderlige situation, at man har beplantet sin 2 m2 altan i Indre By med et hasselnøddebudskads, jamen så giver det jo sig selv! Vi andre må så købe en pose i vores lokale supermarked, og ja, de har skaller – men hey! Vi har testet opskriften, og det går såmænd også.
Opkriften udelader noget, som jeg tror de fleste nordboer vil sætte pris på; salt.
Så kom lidt salt i melet og drys også lidt flagesalt på de friterede nødder.

Retten her er en italiensk vidunder fra madbiblen “Sølvskeen”, som vi indimellem slår op i og udvælger en tilfældig ret fra. Ret(!) beset er det en leg, som man kan foretage sig i årevis og alligevel spise noget nyt hver dag. Egentlig er opskriften med Barolo, men da vi kun havde en flaske Amerone på lager, måtte det blive sådan. Ærlig talt så tror jeg ikke forskellen gør alverden, og har du en anden flaske kraftig vin på hylden kan du bare bruge den og omdøbe retten.
Smagen? Helt uovertruffen. Hvem kan ikke lide amerone og svampe? Og risotto? Dertil kommer den fordel at der er det meste af en flaske god vin tilbage, når du er færdig ved komfuret.

PS: Vil du have den originale opskrift kan du slå op på side 329 i første udgave. 1 oplæg

Pasta med vodka? Jo den er skam god nok, og det er faktisk nogle autentisk, skøre italiener, der har fundet på den lidt aparte blanding. Du kan læse hele triviaen her, hvis du keder dig. Opskriften her er hentet og tilpasset fra Sølvskeen (1. udgave 1 oplag – den hvor oversætteren ved en fejl kom til at oversætte “vildsvin” til “vild bjørn” med deraf mange mystiske forviklinger om, hvordan du stort set bare tilbereder bjørn som var det et slagtesvin….)
Inden du dog bliver for begejstret over det med “alla vodka”, kan jeg lige berolige med, at retten på ingen måde kommer til at smage af vodka. Alkoholen når at brænde af og får i stedet det fine formål at gøre tomat-fløde saucen mere raffineret og mindre “børnet.”

Det er en afsindig dejlig og velsmagende  pastaret, som vi – hvis vi var typerne der lavede det samme mad mere end én gang – helt sikkert ville sætte på madplanen igen.

Top