HomeIs og sorbet (Page 3)

Is og sorbet

Fik jeg nævnt, at vi har anskaffet os en ismaskine? Altså sådan en semiproff-fætter med kompressor og hele svineriet, der kan trylle væsker om til is på et øjeblik?
Den har ikke haft mange ledige stunder siden den flyttede ind i vores køkken. For pludselig kan man lave alle de iskolde desserter, som har stået på ønskelisten så længe, men som bare ikke bliver det samme i en alm. fryser.
Personligt kender jeg et par kvinder der sværger til sorbeter frem for “den væmmelige fede flødeis”.
Bare lige for at være helt skarp, er det relevant at slå fast, at sorbet altså ikke er noget særlig sundt produkt. Det opdager man, når man selv står og pøser sukkeret ned i gryden. Sorbet er med andre ord frossen sukkersirup.
Du skal med andre ord ikke spise sorbet for at få dækket dit daglige indtag af c-vitamin. Men det skader på den anden side ikke.

Jeg tror ikke, vi er de eneste, der er brændt inde med store mængder af marcipan og chokolade efter julen?
Og måske også en halv liter fløde for meget?
Ugerne efter jul og nytår står traditionelt i tøm-køleskabet-mode, så der igen bliver skabt balance i decembers overflod, der konverteres til restemad i januar.

Her er en super nem dessert der kan laves med det du har i køleskabet. Har du ingen marcipankonfekt til overs kommer du bare lidt nødder, hakket chokolade, en håndfuld frosne bær eller kanel i parfaiten.

Top