HomeInspiration (Page 2)

Inspiration

Juleøl er på den ene side en ølstil for sig selv med winter warmers og bière de nöel som alfahanner. På den anden side er en juleøl bare en eller anden øl, der er krydret med hvad, der nu falder brygmester ind.
Og til syvende og sidst handler det om personlige præferencer ift., hvad man ønsker at drikke til andestegen, den aften lille Jens Kristensen blev født, og til de mange julefrokoster i december. Her er tre højaktuelle bud på, hvad du skal smide på kassebonen, hvis du kigger forbi Maltbazaren. 

For noget tid siden undersøgte vi, hvorvidt man kan spise god, sundt og varieret – og ikke mindst dyrevelfærds-tilgodeseende –  aftensmad i en uge for 150 kr. pr person. Anledningen var, at Danske Bank havde beregnet sig frem til, at man kunne leve efter fødevarestyrelsens anbefalinger for kun 15 kr om dagen. Den rekord orker vi ikke at slå, men vi vil gerne være med til at sætte fokus på, at sundt, godt mad ikke behøver ruinere hele budgettet. 
Derfor gentager vi nu legen og giver den næste uge inspiration til, hvordan man kan lave gode, velsmagende retter for under 20 kr person – når man vel at mærke stadig lever efter nogle af tidens store dogmer: 

I Mexico laver man tacos og spiser guacemole. Det er der udkommet en hel kogebog om. Heldigvis er der tilpas langt mellem Santa Maria skaller med hakket kødfars og færdigblandede krydderblandinger til de opskrifter, som du støder på i bogen “Ægte Mexicanske Tacos”. 

Vi har aldrig været i Mexico, og derfor er det temmelig svært at vurdere autenciteten i opskrifterne, (nogle af dem ser ud til at være mere af svensk end af mexicansk oprindelse), men lækkert ser det ud, når stablerne med tortillas ligger der side om side med den krydrede laks, chilistærke svinekød og smørstegte kantereller.

Her finder man opskrifter på tacofyld af alle slags. Fra de mere klassiske med krydret svinekød og hakket oksekød til de mere utraditionelle og fortolkede med røræg, sorte bønner og broccoli. En hummer og en blæksprutte kigger også forbi på siderne og forsikrer os om, at det kun er fantasien – og indkøbsmulighederne – der sætter grænser.

Bogen er fin og udførlig og opskrifterne pålidelige og  lette at følge. Især kvinder vil nok tiltrækkes af de stærke kulører og den flotte billedside.
Ved første øjekast ligner bogen én der snart kommer på tilbud til de handlende småbørnsmødre i Kvickly, men man skal bestemt ikke altid dømme bogen på dets omslag!

Faktisk overrasker den positivt, når man bladrer lidt frem, og jeg gætter på, at mange af opskrifterne i virkeligheden ligger et godt stykke væk fra den aftensmads-virkelighed, som de fleste i dén målgruppe befinder sig i.
Bonuspoint herfra for at løfte barren for hverdagsaftensmad en lille smule og vende blikket mod Nordamerika.

Hvis palmekål er kongen, er savoy kålenes dronning. Og så vokser de i vores lille urbane have så store som møllehjul, og er klar til at blive plukket cirka nu. Inde bag de enorme omsigsgribende blade gemmer sig et noget mere beskedent kålhovede med ret løse blade, og det er den, det hele handler om. 

Savoykålen stammer fra Frankrig, hvis befolkning i århundreder blandt andet har viklet bladende om små kødportioner og bundet dem til små pakker, som de har dampet i fond, øl eller vin.

Hvor mange penge koster det at spise godt, sundt og varieret? Det kommer jo an på, om man er single, par uden børn eller en stor familie? Om man er til øko elle discount? Om man selv gider lave med, eller foretrækker de færdiglavede fra frost. Næh, det koster 15 kroner om dagen pr. person, mener Danske Bank. 

Indrømmet – denne husstand har et temmeligt højt madbudget.  Vi er glade for økologisk kød, potter med krydderurter, friske råvarer og gode vine. Vi kan godt lide at købe vores ost hos ostehandlen, fisk fra fiskehandleren, kød fra en lille gårdbutik og fordrive en søndag formiddag med at shoppe rundt i Torvehallerne. Vi kan ikke så godt lide grøntsager fra frost, færdiglavede retter, buræg eller kød fra den danske svineindustri.

Kvalitet koster! Sund mad koster! Eller gør det?
For nyligt beregnede Danske Bank, at man kan leve efter Fødevarestyrelsens anbefalinger for under 15 kroner om dagen.
Nu har vi ikke set økonomens ugemenu, men grundlæggende har manden jo ret i, at lige præcis sund mad, faktisk ikke behøver koste alverden.

Men det gør dyrevelfærd til gengæld. Og low-carb diæt. Og nogen gange velsmag. Men hvad koster det så?
Vi vil prøve at tage forsøget videre, men tilføje lidt mere smag og dyrevelfærd i menuen og lidt mindre ris og pasta. Prisen: 20 kr pr. person pr. aftensmåltid.

For to personer betyder det, at man kan købe ind til en uges aftensmåltider for under 300 kroner for to personer. Vi er et stykke fra forbrugerøkonomens havregryn og ris med rosenkål, men stadig i discount-enden. Og lysår fra vores egen madbudget.
(Undskyld søde bankrådgiver, fattige studerende og danskere på kanten af arbejdsmarkedet – men det er altså ekstremt billigt for sådan nogen madører som os, som normalt bruger 3-4 gange så meget!).

Den næste uge forsøger vi os med eksperimentet, og håber at de der læser med, kan bruge vores opskrifter til enten af sætte jeres eget madbudget ned eller få mere ud af indkøbskronerne. Vi kalder det “cheapass”.

Top