HomeIndmad (Page 2)

Indmad

Kyllingelever – og alt andet lever – er herre sundt, den bedste jern-kilde du kan få, (med mindre du tit slikker på et metalrør) og alene af den grund bør du sætte det på menuen regelmæssigt.
En anden grund til at spise lever er, at det faktisk smager rigtig godt. Især hvis du pepper den lidt op og ikke oversteger den.
Derudover har vi en forbandet pligt til at spise op, siden vi har valgt at slagte et dyr. Du kan heller ikke bare sprætte en ko op for at spise mørbraden!
Lever holder 100! Kom nu. Spis!

At tilberede hjerter er både et studie i gastronomi såvel som anatomi. Du er med andre ord ikke i tvivl om, at det er et et organ du har i hånden. Der er mange mennesker, der mener, at de ikke kan lide hjerter, lever og andet indmad. Det kan jeg virkelig godt forstå, for hvis du kun har fået det serveret i en mistilberedt facon, er det virkelig ikke en sjov oplevelse at tygge sig igennem.
Men indmad der er tilberedt på den rigtige måde er en rigtig god spise. Virkelig god endda! Og kalvehjerter er et godt sted at begynde, fordi det faktisk smager næsten lige som oksekød. Det er ikke løgn – jeg tror jeg ville kunne servere disse grillspyd til 100 mennesker, bilde dem ind at det var oksekød, og kun et fåtal ville protestere.
Jo – hjerter har en lidt mere dyb og let tranet smag, men den forsvinder fuldstændigt, når du krydrer den med paprika, spidskommen og chili. Tilbage har du et virkeligt mørt og velkrydret stykke grillet, mørkt kød. Brug gerne kalvehjerter, som smager endnu mere delikat end svinehjerter.

Det er med hjerter sådan, at enten skal du tilberede dem kort tid ved høj varme, eller også skal de simre i timevis, for at blive møre. Det er derfor vigtigt, at du holder øje med dem på grillen, og tager dem af, så snart de er blevet tilberedte og ikke længere er rå inden i.

Marvben er ikke mad til hunde – selv om der er rift om dem i vores husstand, der også består af en firebenet fellow.
Derimod er det en skøn delikatesse som bagt og serveret med ristet brød udgør en sand lækkerbisken, der er en skøn forret inden en let hovedret går på bordet.

Det er ikke mange år siden at marv var tæt forbundet med kogalskab, og nettet flyder da stadig over af bekymrede borgere, som snart ikke ved om de kan lave osso buko uden at risikere at få Creutzfeld-Jacob på nakken.
Igen er det en fin lejlighed til at pointere at 90ernes kogalskab næsten kun opstod i industrialiserede kvægfarme, hvor uhumske landmænd (=konventionelle) fodrede deres kvæg med benmel fra andre kreaturer. Denne kanibalistiske fodringsmetode er både usmagelig, uetisk og årsag til både sygdom og at mange i dag stadig er bange for at røre oksekød på ben.

Nå. Vær ikke bange for marvpiber. Vær kun bange for uetisk kvægopdræt og at lade dine marvben være uden opsyn – især hvis du har hund – canis lupus ved nemlig godt, hvad god mad er.

Den 25. januar er Robert Burns Night, og dermed mulighed for at ægte madnørder kan kaste sig over en af den europæiske gastronomis mere interessante bud på en solid hovedret.
Men tøv ikke hvis datoen er passeret:  Burns Supper kan man holde når som helst.
Husk blot rigeligt med Haggies, singlemalt på bordet og at recitere Adress to a Haggis – Robert Burns ode til denne prægtige ret. (Find den på Spotify, hvis du ikke lige har mod på skotsk udtale!)

Der er kun et hjerte på et lam og mindst et par køller og 12 koteleter. Alligevel bliver der hurtigere meldt udsolgt på de sidste udskæringer. Denne salat er en god begynder-ret ud i indmad. 1 lammehjerter 2 artiskokker Olivenolie Forårsløg Blandet bittert salat Krydderurter Sennep Æblecidereddike Honning Rugbrød Smør Sådan gør du: Skær de rensede lammehjerter ud

Read More
Top