HomeIndien

Indien

Pakora er små friterede pakistanske/indiske hapsere lavet med grøntsager, fisk eller kød i en dej af kikærtemel. Nogen kender dem måske som (onion)bahjis, som man tit kan bestille på indiske restauranter.
Selv om mine pålidelige -pakistanske -kilder siger, at det er SLET ikke er det samme, har jeg lige umiddelbart svært ved at se den helt store forskel. Så vidt jeg lige ved, er det noget med, at bahjis kommer fra syd og pakora fra nord, hvilket også er grunden til, at du finder dem på begge sider af den indisk/pakistanske grænse.
Anyways, de er helt klart et nærmere bekendtskab værd. Her er de lavet vegetarisk og serveret med en frisk og let mynte-chutney, som gør sig ret fint til de lidt fede, små knolde.

Denne ret har et langt bedre navn, som lyder meget mere fancy. Men jeg har glemt det i forbifarten, og derfor kalder vi den nu bare for det den er! Og det er altså virkelig noget!
Retten har jeg lært at lave af en pakistansk kvinde, hvis døtre jeg har lært at lave mad i en lokal forening på Amager.
Og pakistanske kvinder bruger ikke opskrifter, siger min erfaring mig, så her er en tilnærmelsesvis gengivelse. Til gengæld bruger de ret meget olivenolie, og det er i virkeligheden hemmeligheden bag, at alt indisk og pakistansk mad smager voldsomt godt.  Så lad det være det bedste tip inden du går igang: sparer du på olien, gør du det forkert.
Til gengæld kan du godt spare den dyre, koldpressede jomfru til en anden gang og købe en billig en af slagsen.
Retten smager godt i sig selv – f.eks med aloo paratha, men du kunne også servere et par stegte lammeskanker til.

Dhal er grundkost i Indien. Dels fordi det er billig, sundt og vegetarisk, men også fordi det smager ganske hæderligt. Indrømmet, jeg ville hellere sætte tænderne i en grillet cotes de boeuf. Når det så er skrevet, har pengepungen, CO2 niveauet, koen og vægten godt af, at man en engang imellem tager et vegetarmåltid af den billige slags.
Denne uge kører vi lavbudget-kost på bloggen, hvor vi spiser low-carb, dyrevenlig mad for under 150 kroner om ugen. Vi kalder det “cheapass”.

Denne opskrift er på en meget basal, version som i sig selv er ganske god, men sagtens kan piftes op af ingefær, spidskommen, tørret og frisk koriander, samt mere chili. Det er helt op til dig selv, din ugebudget og hvad du har stående på hylderne.

Yakhni pulao betyder “ris med fond” eller “kødsuppe-ris”. Det er en klassisk pakistansk og nordindisk rispilaf, som jeg har lært at lave af en pakistansk kvinde i Amager Pigekøkken, hvor jeg hver onsdag mødes med tre andre gæve frivillige og lærer en flok unge piger at lave mad. Ud over at det er sjovt, er det voldsomt opløftende at se børn lære at lave en tre-retters menu på et par timer.

Dertil er det en særlig bonus, at pigernes mødre kommer fra hele verden, og en gang imellem har vi dem med i køkkenet for at vise retter fra deres mere eller mindre stabile hjemegne. På den måde kommer man på gastronomisk rundrejse til fjerne rejsemål som Afghanistan, Vestbredden, Somalia og Pakistan helt uden at blive bortført, berøvet eller sønderskudt af spændende militser og eksotiske sammenslutninger som Al shabaab eller Talaban.
Sidst var jeg køkkenskriver på denne ret, som jeg senere fik genskabt herhjemme.

Yakhni Pulao er kød, der får lov at simre i usigelige mængder olivenolie, løg og krydderier til det hele nærmest bliver moset sammen. Det smager suverænt, og kaster du dig over retten, kan du lige så godt leve med, at du ikke skal spare på olivenolien.
Den pakistanske mor så hvert fald noget mistænksom ud, da jeg præsenterede hende for den nyindkøbte olivenolie i halvliters-flasken. De små mængder var ikke noget hun normalt opererede med. Og det er virkelig olivenolie, der gør at det hele smager autentisk. Nå ja, og så den særlige “Yakhni Pulao” krydderiblanding som  kommer ud af en lille fin papirspose, som jeg fik en ekstra med hjem af, og som du kan købe i pakistanske og indiske købmænd på samme hylde som alle de andre krydderriblandinger du KUN er beregnet til bestemte retter.
Skulle du alligevel få lyst til at lave den hele fra bunden, kan du finde én af de utallige versioner på nettet, f.eks. denne her, som virker pålidelig og hvis krydderier minder rigtig meget om det du køber i de færdige krydderiblandinger.

Spis Yakhni Pulao sammen med en raita masala.

Pilaf, pilau, pilav, palaw. Der er mange ord for det samme: kogte ris tilsat forskellige krydderier og fyld.
Pilaf kan udgøre en hel ret i sig selv- f.eks. ved at tilsætte kylling, fisk eller grøntsager,  men den er også suveræn til curryes og krydrede grøntsagsretter. Her er den bare serveret med sprøde papadums.
Denne pilaf er mildt krydret, og så er den kogt i halvt mælk, hvilket giver en mere fyldig og lidt sødere pilaf. Det er også sådan de kloge koner i Indien griber opgaven an.

Top