HomeGrønt (Page 9)

Grønt

Der er et stykke vej fra denne lette suppe og så til de legerede aspargessupper, du fik serveret til farmors 75 års fødselsdag og kusiners konfirmationer i 80erne og 90erne.
Det er vigtigt med aspargessuppe, at suppen ikke står og koger alt for længe. Egentlig skal det varme vand bare hældes over og derefter blendes. Ellers ender du med en grå suppe snarere end en grøn suppe. Og “Grå aspargessuppe” lyder på en eller anden måde bare ikke helt så appetitligt.
Suppen er fin som sommer-forret, men hvis du laver et godt og fyldigt brød til er det faktisk en god middagsret i sig selv. (Med mindre, at du er en af de kvinder, der er “begavet” med en af de mænd, hvis maskulinitet øjensynligt alene sidder i evnen til at konsumere store mængder kød på daglig basis – tja, så går den nok ikke).

PS – det er lige nu du kan begynde at købe danske asparges.Sæsonen er kort, så spis nu dem fra den danske sandjord mens de er her – de fåes ikke bedre.

Der er russisk salat, som vi kender det i Danmark, med rødbeder og peberrod. Og så er der russisk salat på spansk, som ret beset minder mere om vores italienske salat.
Her til lands er salaternes geografiske navnesammenfald vist noget at gøre med de farver, som fremtræder når man kigger ned i skålen. I Spanien har Enseladilla rusa sit navn, fordi de egentlig er en russisk ret, opfundet af en frisk fyr ved navn Olivier, hvorfor retten indimellem også optræder under navnet Salad Olivier.

Russisk salat optræder på de fleste catalanske tapaskort, og en tapasret som vi altid bestiller som noget af det første, når vi får chancen.

Der behøver hverken gå spejder eller friluftsekspedition i den for at spise brændenældesuppe. Lige nu skyder brændenælderne i vejret, og de fine topskud er efter sigende rige på jern og andet godt. Derudover er de eminent velsmagende, og med et cremet pocheret æg, lidt baconknas og noget godt brød, er det en fræk sommerret.

Tip: Prøv at pluk dine brændenældeskud et sted, hvor naboerne ikke lufter alt for mange hunde.

Margherita er pizzaernes dronning. Kan du den, kan du fylde på og lave alle de andre Pizzaer. Så vidt jeg husker, blev pizza Margherita opfundet af en pizzabager i Napoli i 1889. Dronning Margherita og hendes mand Kong Umberto I af Italien, havde svært ved at få etableret sig opbagning til magten i Italien.

Derfor tog parret på charmetur , bl.a. til Napoli. I Napoli var det sådan pizzaen var en fattigmandsspise, som ingen ordentlige mennesker ville røre. Primært fordi der gik en myte om at man blev syg af at spise pizza. Det er rigtig at der var mange i Napolis fattige kvarterer der blev syge, men det var ikke pizzaens skyld, men pga. dårlig hygiejne.

For at vinde de fattiges gunst i Napoli bestilte Dronning Margherita tre pizzaer fra en kendt pizzabager. Den pizza hun bedst kunne lide, var med tomat, mozzarella og basilikum og fik navnet pizza Margherita.

Jeg har for nyligt købt et grill tilbehør ved navn Kettlepizza. Det ændre en simpel Weber grill til en fuldvoksen pizzaovn. Det eneste man skal bruge er lidt grillkul og noget brænde.

Men brænde er ikke sådan til at skaffe i små mængder, så derfor var jeg nødsaget til at ringe til min livline, som i det her tilfælde var min gode ven Troels. Han er den heldige indehaver af en brændeovn og derfor også flere kubikmeter brænde. Tak til Troels for hjælpen til it lille pizzaprojekt (jeg betaler altid i naturalier, her i to stk. hjemmebryggede lakridsstout).

Lige nu kan du begynde at købe alle de friske spæde salatblade, og samtidigt pibler de første radiser op af jorden. Denne salat hylder begge dele og er samtidig en opfordring til prøve at give den lidt gas med salaten og udfordre den evindelige rucola (vor tids icebergsalat) en lille smule. Denne salat er lavet på spæde spinatblade og friske ærteskud, som har en fin smag af…ærter.
Brombærpulveret er et gratis tip, som du lige får med på vejen. Du kan købe frysetørrede bær mange steder, og hvis du lige pulveriserer dem, giver det et fint og friskt syrligt pust, der klæder andet og mere end müsli og cup-kager.

Og så lige i parantes bemærket: Nej du kan sgu ikke blive mæt og glad alene af at spise salatblade, om de så er nok så spæde og nyplukkede! Men prøv at servere en let salat som en forret, det er nemlig sjovt og opløftende at smide mere end en enkelt ret på bordet.

 

Det er april og det er ramsløgtid. Der er intet som der signalerer forår, som at hørme ud af munden af ramsløg. Hvis du ikke har smagt ramsløg før, så giver navnet en god indikation. Et alternativt, men ligeså korrekt navn er stinkløg.

Ramsløg smager fantastisk og er virkeligt med til at give det ny nordiske køkken lidt kant, men hvad bedre er, at ramsløg er gratis. Ligesom med så meget andet ukrudt, så er ramsløg ikke til at holde tilbage, når den først er der.

De ramsløg der er i opskriften her, er plukket i Kongelunden på Amager. Hvis man går 200 meter ned fra parkeringspladsen, drejer til højre, over bag den rådne træstamme mellem de tre birketræer, der danner en ligebenet trekant og så lige rundt om en hybenbusk, så står du i ramsløg til knæene – Så Thomas, det er bare at gå på jagt og du får ikke mere ud af mig (Thomas fra madetmere.dk, vil meget gerne på ramsløg-jagt).

Så bliver det ikke nemmere eller mere kalorielet. Perfekt til lige at finde balancen igen oven på en festlig weekend. Er man hysterisk kan den let gøres helt fedtfri, men det behøver du jo ikke at være. Samtidig er det en god måde at få tømt køleskabet for de sidste af vinterens kedelige kartofler her på tærsklen til de nye og friske og sprøde der er på vej op af jorden.
Server suppen med ristet bacon og giv den et skvæt god olivenolie. Med et glas rødvin er det helt festligt…

Top